Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

308 hverken lyner eller tordner, en mærkværdig Contrast med hele den ovrige Tropezone, i hvilken der til visse Aarstider næsten daglig danner sig Tordenveir, 4 til 5 Timer efter Solens Culmination (Middag). Ifølge de mange Vidnesbyrd, som Arago har samlet af forskjellige Søfarere (Scoresby, Parry, Roß, Franklin), lader det sig ikke betvivle, at elektriske Erplo- sioner ere i Almindelighed overordentlig sjeldne^ hvil oppe i Nord imellem 70° og 75° Brede. Naturskildringens meteorologiske Deel, som vi her- med flutte, viser, at alle Processer, med Hensyn til Lys- absorption, til Varmens Fribliven, til Elasticitetsforandrin- gerne, til den hygrometriffe Spænding, som det mnaadelige Lufthav frembyder, ere saa inderlig knyttede til hinanden, at enhver enkelt meteorologifl Proces modificeres samtidig af alle andre. Mangfoldigheden af de Forstyrrelser, ver uvilkaarlig minde om dem, som i HimmelrUmmet de nære og især smaa Verdenslegemer (Drabanter, Cometer, Stjerne- skud, d. e. Meteorer) lide i deres Lob, vanskeliggjor Tyd- ningen af forviklede meteorologiffe Phænomener; den indskrænker og gjor det for største Delen Umuligt at forudbestemme annosphceriste Forandringer, Noget, der vilde være saa vig- tigt for Have- og Agerdyrkningen, for Søfarten, samt for Nydelsen og Glæderne af Livet. De, fom ikke sætte Meteoro- logiens Værd i Kundsiaben om selve Phænomenerne, men i hun problematiske Forudbestemmelse, er ikke gjennemtrængte af den faste Overbeviisning, at den Deel af Naturvidenstaben, i hvis Ojemed der er gjort saa mange Reiser i fjerne Bjerg- egne, Meteorologien, har formaaet i Aarhnndreders Lob at gj ore nogetsomhelst Fremskridt. Den Tillid, som de paa denne Maade unddrage Physikerne, sijcenke de Maanens Verel og visse fra Arilds Tid berømte og berygtede Calendervage^.