Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

319 Linien for fælles Vintertemperatur (Jsochimenen) bliver paa- faldende concav. Planterne v and re i LEget. Frøet af mange er forsynet med ejendommelige Organer til vild Luftreise. Forst eengang rodfæstede ere de afhængige af JordbUnden og af Temperaturen i de Luftlag, som omgive dem. Dyrene derimod udvide vilkaarlig Grændsen for deres Udbredelses- kreds fra AZquatoren henimod Polerne: fortriusviis paa de Steder, hvor Jsoihererne stærkt hvælve sig, og der paa en heed Sommer folger en streng Vinter. Hver Sommer streifer Kongetigeren, der ikke er forskjellig fra den ostindiste, i det nordlige Persien indtil Vreden af Berlin (52° 300 og Ham- burg (53° 33') hvilket Ehrenberg og jeg paa et andet Sted have udviklet^. Plantearternes Gruppering eller Association, som vi pleje at kalde Floraer (Vegetanonskredse), synes mig efter hvad jeg har feet paa Jorden, ingenlunde at aabenbare nogen Frem her sken med Hensyn til enkelte -Familier, saa at man derved fünfte være berettiget til geographist at opstille Riger af Umbellater, Solidago-Arter, Labialer og Scitamineer. Min individuelle Anskuelse forbliver i dette Punkt noget afvigende frei de fleste af Tydsilands meest udmærkede og med mig ven- skabelig forbundne Botanikere. Charakteeren af Floraen i Mexicos Hoilande, i Ny-Granada og Quito, samt i det europæiske RUsland og i Nord-Asien tilkjendegiver sig ikke saa- meget i det større relative Antal af de Arter, som danne een eller to naturlige Familier; den ligger i de langt mere com- plicerede Forhold i mange Familiers Samliv ag i deres Arters relative Talværdier. I et Eng- eller Steppe- land hersker vel Gramineer og Cyperaceer, og i vore nordlige Skove Koglebærere (Naaletræer), CUpUliferer samt Betulineer. men denne Formernes Fremhersken er kun tilsyneladende, og