Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
beskrev paa Skraaningen afMtna, gjenfandt ToUrnefort paa
Ararat. Han sammenlignede siarpsindig Alpefloraen med
den under forstjellige Brever i Sletterne; og bemærkede forst,
at Jordbundens Hævning over Havspeilet indvirker paa Plan-
ternes Fordeling, ligesom i et Fladland Afstanden fra Wquator.
Menzel udtalte i en er udgiven Flora af Japan tilfældig
Navnet: Planternes Geographie. Dette Navn findes
atter i Bernardin de Et. Pierres phantastisie, men yndige
Studier af Naturen. En videnstabelig Behandling af Gjen-
standen har forst taget sin Begyndelse, da man bragte Plan-
ternes Geographie i Forbindelse med Læren om Varmens For-
deling paa Jordkloden, da man begyndte at ordne Planterne
i naturlige Familier, oq saaledes formaaede numerisk
fit fkjelne, hvilke Former der fra Wquator henimod Polerne
rage af eller til, samt i hvilket Talforhold i de forstjellige
Jordstrog enhver Familie staaer til den hele der vovende Masse
af Phanerogamer. Det har været en heldig Omstændighed i
mit Liv, at mine Studier, paa en Tid, hvor jeg næsten
udelukkende beskæftigede mig med Botanik, begunstiget ved der
Streets Skue af en grandios, klimatisi coutrasterende Natur,
kunde vende sig mod de nævnte Gjenstaude for Undersøgelsen.
Dyrformernes geographiste Udbredelse, om hvilken Buffou
forst har opstillet almindelige og for største Delen meget rigtige
Anskuelser, har i den nyere Tid draget mangesidig Nytte af
Fremskridtene i Plantegeographien. Jsothermernes Krum-
ninger, fornemmelig de isochemenes (der betegne fælleds
Vintervarme), aabenbare sig i de Græudser, som visse
Plante- og ikke vidt vandrende Dyrarter sjeldent overstige
op imod Polerne, eller opad sneebedækkede Bjerges Toppe.
Elsdyret lever s. Er. paa den scandinaviske Halvo næsten
ti Grader nordligere end i det Indre af Siberien, hvor