Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
beskrev paa Skraaningen afMtna, gjenfandt ToUrnefort paa Ararat. Han sammenlignede siarpsindig Alpefloraen med den under forstjellige Brever i Sletterne; og bemærkede forst, at Jordbundens Hævning over Havspeilet indvirker paa Plan- ternes Fordeling, ligesom i et Fladland Afstanden fra Wquator. Menzel udtalte i en er udgiven Flora af Japan tilfældig Navnet: Planternes Geographie. Dette Navn findes atter i Bernardin de Et. Pierres phantastisie, men yndige Studier af Naturen. En videnstabelig Behandling af Gjen- standen har forst taget sin Begyndelse, da man bragte Plan- ternes Geographie i Forbindelse med Læren om Varmens For- deling paa Jordkloden, da man begyndte at ordne Planterne i naturlige Familier, oq saaledes formaaede numerisk fit fkjelne, hvilke Former der fra Wquator henimod Polerne rage af eller til, samt i hvilket Talforhold i de forstjellige Jordstrog enhver Familie staaer til den hele der vovende Masse af Phanerogamer. Det har været en heldig Omstændighed i mit Liv, at mine Studier, paa en Tid, hvor jeg næsten udelukkende beskæftigede mig med Botanik, begunstiget ved der Streets Skue af en grandios, klimatisi coutrasterende Natur, kunde vende sig mod de nævnte Gjenstaude for Undersøgelsen. Dyrformernes geographiste Udbredelse, om hvilken Buffou forst har opstillet almindelige og for største Delen meget rigtige Anskuelser, har i den nyere Tid draget mangesidig Nytte af Fremskridtene i Plantegeographien. Jsothermernes Krum- ninger, fornemmelig de isochemenes (der betegne fælleds Vintervarme), aabenbare sig i de Græudser, som visse Plante- og ikke vidt vandrende Dyrarter sjeldent overstige op imod Polerne, eller opad sneebedækkede Bjerges Toppe. Elsdyret lever s. Er. paa den scandinaviske Halvo næsten ti Grader nordligere end i det Indre af Siberien, hvor