Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

317 Fladermn, af enhver Art. Ved Planterne saavel som ved Dyrene danner Maaden at leve paa et meget vigtigt Mærke- tegn: om de nemlig findes isoleret (enkeltviis) eller i selstabe- ligt Samliv. De Arter, som jeg har kaldt selskabelige Planter^, bedække eensformig store Strækninger. Til saadanne høre mange af Havets Tang-Arter, Cladonier og Mosser i det nordlige Asiens ode Lavlande, Græsarter, Lyng og orgelagtig opadstræbende Cacteer, Avicennia og Mangle- buffe i Tropeverdenen, Skove af Coniferer og Birke i de baltiske og sideriske Sletter. Denne geographiffe Fordelings- maade bestemmer, ved Siden af Planternes idividuelle Form, ved Siden af deres Størrelse samt Form af Blad og Blomst, for- nemmelig en Egns physio gn omiske Ch arakt eer^. Dyr- livets bevægelige Billede, saa forstjelligt og yndigt det end er, -og saameget mere egnet til tiltrækkende eller frastødende ar virke paa vore Følelser, er her aldeles uden eller idetmindste af mindre mægtig Betydning. De agerdyrkende Nationer forøge ved Kilnst de selskabelige Planters Mark, og med denne paa saa mange Punkter i Den tempererede og nordlige Zvne Lynet af Naturens Eensformighed; ogfaa berede de mange vildtvorende Planters Undergang og indføre ofte uven bestemt Hensigt andre, som folge Mennesket paa dets vide Vandringer. Tropeverdenens yppige Zone modstaaer kraftigere denne vold- somme Forandring med Hensyn til Organismernes Hjemstavn. Iagttagere, som i kort Tid have draget igjennem store Landstrækninger og besteget Bjerggrupper, i hvilke Klimaterne laqviis ere leirede over hinanden, maatte tidligere komme til at fole Indtrykket af en lovmæssig Fordeling af Planteformerne. De samlede raa Materialier til en Videnskab, hvis Navn endnu ikke var udtalt. De samme Værters Zoner (Regioner), hvilke Cardinal Bembo«« som Yngling i det sertende Aarhundrede