Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
316
Troperne i 14000 og 14400 Fods Hvide. Hede Kilder inde-
holde smaa Jnsecter (Hydroporus thermalis), Galioneller,
Oscillatorier og Conserver; de vande endog phanerogamisie
Planters Rodtrævler. Ligesom Jord, Luft og Hav gjemme
Liv ved de meest forffjellige Temperaturer, saaledes er det
ogsaa Tilfældet med de forstjelligste Dele af Dyrelegemernes
Indre. Der findes Dyr i Frøernes, som i Lareiles Blod;
ifølge Nordmann ere oste alle Vævfferne i Fiffenes Ørne fyldte
med en Sugeorm (Diplostomum); ja selv i Brasenens Gjæller
lever det forunderlige Dobbeltdyr (Diplozoon paradoxum),
som nysnævnte Naturforfler har opdaget et Dyr som er kors-
agtigt sammenvoret, forsynet med to For- og to Bagender.
Om end Eristentsen af de saakaldte Mete or-J nfusori el-
er mere end tvivlsom, saa tor man dog ikke nægte Mnlig-
heden af, at, ligesom der aarlig falder Stov af Grantræets
Blomster ned af Atmosphæren, der ogsaa kunne falde smaa
Jnfusionsdyr, som passivt ere blevne hævede ved Vanddampene
og en Tidlang have svævet i Luften^. Denne Omstændighed
tør med Hensyn til den urgamle Tvist om en moderløs Avlings
(generatio spontanea) visselig tages i alvorlig Betragtning:
og dette saa meget mere, som Ehrenberg, hvilket allerede tid-
ligere er bemærket, har opdaget, at den taageagtige, Luften
tyknende Støvregn, som de Søfarende hyppig ere udsatte
for i Nærheden af de capverdiske Øer og indtil 380 Somiils
Afstand fra den afrikanske Kyst, indeholder Levninger af 18
Arter kieselpantsrede p o ly g aftn ske Smaadyr.
Organismernes Fylde, hvis rumlige Fordeling Plante-
og Dyregeographien forfølger, betragtes enten esterDan-
nelsestypernes Forskjellighed og relative Antal, altsaa efter de
forhaandenværende Slægters og Arters Form, eller efter det
absolute Antal af de Individer, som findes paa et givet