Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

321 gjenstdig, om end i ringere Grad udøvet paa denne. Om end i mindre Grad end Planter og Dyr afhængig af Jord- bunden og de meteorologiske Processer, tager Menneskeslægten, der ved sin Aandsvirksomhed og trinviis forhøjede Jntelligents formaaer at Unddrage sig Naturmagterne, og ved stn Organis- mes vidnnderlige Bøjelighev formaaer at flutte sig til alle Klimater, dog væsentlig Deel i hele Jordlivet. Paa GrUnd af disse Relationer, horer det dunkle og ofte bestridte Problem om en fælles Bestemmelse hjemmet den Jdeekreds, som om- fatter den physiske Verdensbeskrivelse. Undersøgelsen af dette Problem, om jeg saa tor Udtrykke mig, stal betegnes ved en Mere og reen menneflelig Interesse, som den sidste Grændse for mit Arbeide. Sprogenes umaadelige Rige, i hvis forskjellig- artede Organisme man anelsesfuldt finder Folkeflagenes Hi- storie afspejlet, er det, der staaer Folkeflagenes Stamme- Slægtskab nærmest; og hvad selv smaa Stammeforstjellig- heder formaae at fremkalde, det lærer os Blomstringen af den aandelige Culwr i den helleniske Oldtid. De vigtigste Spørgs- maal angaaende Mennestehedens Udviklingshistorie knytte sig til Ideerne om Nedstammelse, Fællesstab i Sprog, samt Ufor- anderligheden i en oprindelig Retning hos Aanden og Ge- myttet. Saalænge man kun dvælede ved Ertremerne i Farvens og Legemsbygningens Variation, og hengav sig til det forste levende sandselige Indtryk, kunde man rigtignok være tilbøje- lig til at betragte Racerne, ikke som Afarter, men som oprindelig forsijellige Menneflestammer. Den Vedholden- hed, der er visse Typer" egen, selv midt imellem de fjendt- ligste ydre, især klimatisie Potentsers Indvirkning, synes at begUnstige en saadan Antagelse, saa korte end de Tidsrum ere, fra hvilke vi besidde historifle Efterretninger. Men endnu A> v. Humboldt, Kosmos, i. 21