Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

324 Sammenhæng, ene og alene ved den menneflelige Tænknings overeensstemmende Retning. Hunt Sagn bærer ogsaa hele Præget af mennesielig Opfindelse deri, at det vil forklare det udenfor al Erfaring liggende Phænomen, nemlig Mennesie- siægtens første Tilblivelse paa en indenfor NUtidens Erfaring liggende Maade, og netop saaledes som i vore Tider, da Mennesieflægten har bestaaet gjennem Aarwsinder, en ode N eller en afsondret Bjergdal vilde være bleven befolket. For- gjceves fordyber Eftertanken sig derfor i Problemet af hiin første Oprindelse, idet Menneffet er saameget bUndet til sin Slægt og til sin Tid, at en Enkelt aldeles ikke lader sig fatte i mennesielig Tilværelse, uden Slægt og uden Fortid. Om derfor med Hensyn til dette Sporgsmaal, der hverken lader sig afgjore ad Tænkningens eller Erfaringens Bei den fore- givne traditionelle Tilstand virkelig er historist, eller om Mennesieflægten fra sin Begyndelse har levet som Folkeslag paa Jorden? det tor Sproggranstningen hverken bestemme ndaf sig selv, eller, hentende Afgjorelsen andensteds fra, bruge som Forklaringsgrunde for sig". Menneskehedens Forstjellighed (Leddeling) er kun en For- sijellighed i Afarter, hvilke man betegner med det rigtignok noget Ubestemte Ord Racer. Ligesom i Planteriget, som og i Fuglenes og Fiffenes Naturhistorie, en Gruppering i mange smaa Familier er paaltdeligere end i faa store Masser om- fattende Afdelinger, saaledes syiles mig ogsaa ved Bestemmelsen af Racer en Ordning i smaa Folkefamilier at være at fore- trække. Hvad enten man nu folger min Lærer Blumenbachs gamle Classification efter fem Racer (den kaukasiske, mongolste, amerikanste, æthiopisie og malayiffe), eller med Prichard an- tager syvRacer^ (den iransie, turanfle, amerikanste, Hotten- totternes, BUffmændenes, Negernes, Papnas og Alfourous