Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
af de Sprog, som disse i bestemte Epocher have betjent sig af. Undertrykkelse, langt Samliv, fremmed Religions Indflydelse, Stammernes Sammenblanding, om end kun med et ringere Antal af mægtigere og højere Cultm medbringende Ind- vandrere, have i begge Continenterne fremkaldt et sig gjen- tagende Phænomen, nemlig: aldeles forstjellige Sprogfamilier hos een og samme Race, samt Idiomer af een og samme Sprogstamme hos Folkefærd af hoist forskjellig Stamme. Mægtigst have asiatiske Verdenserobrere indvirket paa at fremkalde saadanne Phænomener. Men Sproget er en Deel af Aandens Natnrviden- skab; og om end Friheden, med hvilken Aanden i lykkelig Ubundethed ander aldeles forskjelligartede Physiske Indflydelser stadig forfølger de selvvalgte Retninger, mægtigt stræber at Unddrage denne Jordmagtens tyngende Aag, saa fUldbyrdes Lænkens Losning dog aldrig aldeles. Noget vedhefter stedse af hvad der tilhører nedarvede Naturanlæg, Klimaet, Him- lens krystalne Blaa eller en Dverdens taagefnlde Atmosphcrre. Da nu Sprogbygningens Rigdom og Unde udfolder sig af Tankerne, ligesom af Aandens yndigste Flor, saa ville vi ikke, at ved Inderligheden af det Baand, der forbinder begge Sphærerne, den physiffe og Jntelligentsens samt Følelsernes Sphære, med hinanden, vort Naturbillede skulde mangle det venlige Lys, den yndige Farvepragt, som de her rigtignok ikkun antydede Betragtninger af Sprogenes Forhold og Nev- stammelse ere istand til at forlene det med. Idet vi holde fast ved Tanken om Mennefleflægtens Een- hed, modstræbe vi ogsaa enhver sørgelig Hypothese^ om højere og lavere Menneskeracer. Der gives Folkestammer, der lettere modtage Dannelse, der allerede besidde en højere Cultur og ved denne aandeligt ere forædlede, men der gives ingen i