Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

327 og for sig æd le re Folkestammer. Alle ere i lige Grad be- stemte til Frihed; til Frihed, som paa det raa Culturtrin er en Berettigelse for den Enkelte, men i Statsborgerlivet ved de borgerlige Institutioners Gode tilkommer det Hele. „Naar vi ville betegne en Idee, der gjennem hele Historien bliver synlig i stedse mere og mere ndvidet Betydning, naar nogen- somhelst saadan beviser den fra mange Sider bestridte, men endnu oftere misforstaaede Idee om hele Slægtens til højere Fuldkommenhed stigende Udvikling, faa er det netop Menneskelig- hedens Idee: nemlig Bestræbelsen for at ophæve de Grænd- ser, som Fordomme og eensidig Anskuelse paa faa mange Maader fjendtligt have stillet imellem Menneskene, og at behandle hele Mennesieheden, Uden Hensyn til Religion, Na- tion eller Farve, som en stor, broderlig Stamme, som et til Opnaaelsen af een Hensigt, den indre Krafts frie Ud- vikling, bestaaende Hele. Dette er det sidste, højeste Maal for Selskabeligheden og tillige for den ved selve sin Natnr i Mennesket lagte Retning til ubestemt Udvidelse af sin Til- værelse. Han anseer Jordbunden, saavidt den strækker sig, han anseer Himlen, saavidt han gjennemskuer den og den op- flammes af Stjernernes utalte Mængde som sin indre Eien- dom, givet til Betragtning og Virksomhed. Allerede Barnet længes efter Landet bag Højen og hiinsides Søen, der om- giver dets snevre Hjem; men længes da atter plantemæssigt tilbage: thi dette er det Rorende og Skjonne hos Mennesket, at Længsel efter det Forønskede som efter det Table bevarer fra Udelnkkende at vorde knyttet til Djeblikket. Saaledes rod- fæstet i Menneskets inderste Natur, og tillige som dets højeste Bestræbelser, vorder hiin velvillige menneskelige Forbindelse af hele Slægten til en af de store ledende Ideer i Menneste- hedens Historie"^.