Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
1 ©øleague, league, liene, saavel i Frankrig som i England,
saa at der altsaa gaae 20 Leagues paa 1 Wquatorialgrad. S.
4 (®. 2.) a) Grundeenheden for det franske Længdemaal er
Meteren; den er ikke bestemt ester nogetsomhelst Pendul, men skulde
oprindelig være: den ti-millionte Deel ’/io000000, af en Jord-
Meridianquad rant eller af Jordens Bue fra Wquator til Polerne.
Den Pariser Fod derimod er: een sjette Deel, V« as Dcu
Toise (det Individ) eller 6 Fod lange Stav, der anvendtes ved
Grademaalingen i Peru, og senere er betragtet som Etalon for det
franske Maal, ja egentlig er det for hele Verdens. Ifølge de Grade-
maalinger, som lagdes til Grund ved Meierens Normering, fandtes
den at udgjore 4,32ti6/s64ooo af den fornævnte Toise eller — 443,296
par. Linier. Men ved senere Grademaalinger har man fundet, at en
Jord-Meridianquadrant udgjor 10,000856 saadanne Melere å 443,296
var. Lin., istedetfor at den ester den oprindelige Bestemmelse nøje skulde
udgjore 10,000000 M.; naar altsaa Bestemmelsesmaaden endnu fuld-
stændig skulde folges, vilde Meterens Længde være at forøge i For-
bold til den fundne storre Jord-Meridianquadrant, og saaledes frem-
deles være at forandre saa oste man kom til nøjere Kundskab om
Jordens sande Størrelse. Da en saadan Foranderlighed iovrigt ikke vel
lader sig forene med Hensigten as et Normalmaal, saa er den første
Bestemmelse uforandret bibeholdt, og skal fremdeles vedblive at være
det. Man vil heraf altsaa see, at ligesaa hoitklingende Meterens
Grundbestemmelse fremtræder, ligesaa lidetbetydende er den i Virke-
lighed, idet Jordens Størrelse staaer- i saare ringe virkelig Relation til
Meteren, da den kun ved sin omtrentlige Størrelse har tjent til at
bestemme, hvilken Deel af fornævnte Toise der skal kaldes en Meter,
medens Tvisen selv er Grund-Etalonet, saavel for Meteren, som
for den franske eller pariser Fod.
1 Meter = 443,296 par. Lin. = 458,813 d. Lin.
2 par. Fod = 144 „ „ = 139,130 „ „
3 Toise = 6 „ Fod = 834,780 „ „
b) Den danske Fod skulde oprindelig være den as det Pen-
duls Længde, som under 45 Graders nordlige Brede, Skagens
Meridian ved Havets Overflade i lufttomt Rum og ved
+ 4° C. Varme svinger Sekunder i Bliddeltid; det vil altsaa
sige: at et saadant Penduls Længde neje skulde udgjore 38 tolvdelige
danske Tommer, hvorefter 1 dansk Fod vilde blive — 139,085 par. Lin.
Den preussiske eller rhinlaudske Fod er bestemt efter fuldkommen
samme Princip, da der iovrigt ved dennes Bestemmelse er fastsat en
anden Brede- og Længdegrad m. m., saa maa, som en Folge heraf
det Pendul, som under disse svinger Sekunder, have en noget anden,
om end saare liden forskjellig Længde fra hant, og den preussiske Fod i