Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
7 1 ©øleague, league, liene, saavel i Frankrig som i England, saa at der altsaa gaae 20 Leagues paa 1 Wquatorialgrad. S. 4 (®. 2.) a) Grundeenheden for det franske Længdemaal er Meteren; den er ikke bestemt ester nogetsomhelst Pendul, men skulde oprindelig være: den ti-millionte Deel ’/io000000, af en Jord- Meridianquad rant eller af Jordens Bue fra Wquator til Polerne. Den Pariser Fod derimod er: een sjette Deel, V« as Dcu Toise (det Individ) eller 6 Fod lange Stav, der anvendtes ved Grademaalingen i Peru, og senere er betragtet som Etalon for det franske Maal, ja egentlig er det for hele Verdens. Ifølge de Grade- maalinger, som lagdes til Grund ved Meierens Normering, fandtes den at udgjore 4,32ti6/s64ooo af den fornævnte Toise eller — 443,296 par. Linier. Men ved senere Grademaalinger har man fundet, at en Jord-Meridianquadrant udgjor 10,000856 saadanne Melere å 443,296 var. Lin., istedetfor at den ester den oprindelige Bestemmelse nøje skulde udgjore 10,000000 M.; naar altsaa Bestemmelsesmaaden endnu fuld- stændig skulde folges, vilde Meterens Længde være at forøge i For- bold til den fundne storre Jord-Meridianquadrant, og saaledes frem- deles være at forandre saa oste man kom til nøjere Kundskab om Jordens sande Størrelse. Da en saadan Foranderlighed iovrigt ikke vel lader sig forene med Hensigten as et Normalmaal, saa er den første Bestemmelse uforandret bibeholdt, og skal fremdeles vedblive at være det. Man vil heraf altsaa see, at ligesaa hoitklingende Meterens Grundbestemmelse fremtræder, ligesaa lidetbetydende er den i Virke- lighed, idet Jordens Størrelse staaer- i saare ringe virkelig Relation til Meteren, da den kun ved sin omtrentlige Størrelse har tjent til at bestemme, hvilken Deel af fornævnte Toise der skal kaldes en Meter, medens Tvisen selv er Grund-Etalonet, saavel for Meteren, som for den franske eller pariser Fod. 1 Meter = 443,296 par. Lin. = 458,813 d. Lin. 2 par. Fod = 144 „ „ = 139,130 „ „ 3 Toise = 6 „ Fod = 834,780 „ „ b) Den danske Fod skulde oprindelig være den as det Pen- duls Længde, som under 45 Graders nordlige Brede, Skagens Meridian ved Havets Overflade i lufttomt Rum og ved + 4° C. Varme svinger Sekunder i Bliddeltid; det vil altsaa sige: at et saadant Penduls Længde neje skulde udgjore 38 tolvdelige danske Tommer, hvorefter 1 dansk Fod vilde blive — 139,085 par. Lin. Den preussiske eller rhinlaudske Fod er bestemt efter fuldkommen samme Princip, da der iovrigt ved dennes Bestemmelse er fastsat en anden Brede- og Længdegrad m. m., saa maa, som en Folge heraf det Pendul, som under disse svinger Sekunder, have en noget anden, om end saare liden forskjellig Længde fra hant, og den preussiske Fod i