Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

8 samme Forhold være forfljellig fra den danske. Den preussiske F. fandtes = 139,13 par. Lin. Da saaledes iovrigt Forskjellen imellem begge er saare ringe, saa har den danske Negjering, i Betragtning as den Nytte, som fremgaaer af Eenhed i Maal og Vægt m. nt., dog uden at afvige fra Grundbestemmelses-Maaden, fastsat: at den danske Fod skal være lig den preussiske eller rhinlandske — 139,13 par. Lin. c) Efterfølgende Tabel indeholder de meest brugelige Lcengdemaals Forhold til hinanden. Danske g. Meter. Par. F Eng. F. Svenske F Par. Lin D. Lin. 1 = 0,31385 0,96618 1,02972 1,05711 139% 130 144//z,000 3,18620 = 1 = 3,07844 3,28090 3, 36816 443,296 458,813 1,03500 0, 32484 = 1 1,06577 1,09412 144,000 149,040 0,97114 0, 30479 0,93829 = 1 = 1,02060 135,114 139, 844 I 0,94598 0/29689 0,91398 0,97409 = 1 = 131,614 136, 222 Den Par. Fod deles i 12 Tommer, og hver af disse igjen i 12 Linier aldrig ester Decimalsystemet; den engl. F., der er lig den russiske F., deles i 12 Tommer, og har ingen videre benævnte Under- afdelinger, thi '/'o Tomme kaldes ikke en Linie. 1 Meter — 10 Deci- meter — 100 Centimeter — 1000 m. m (Millimeter). 1 Grad (Benævnelse) — 10 Miriameter — 100 Kilometer = 1000 Hekto- meter = 10000 Decameler — 100000 Meter. 1 Toise — 6 par. F. I Uard — 3 engl. Fod. Jsolge Svanbergs og 'Cronstrands officielle Undersøgelse og derom skeet Indberetning til Videnskabernes Akademie i Stockholm er: Længden af et enkelt Pendul, som flauer Sekunder i Middeltid, under Stock- holms Længde og Brede, ved Havets Overflade, i lufttomt Rum, = 33, 505574 svenske Decimaltommer; 10000000 engl. F. — 10265866 sv. F.; endvidere den Berømte Toise de Perou — 1,0961 svenske Toiser å 6 Fod og endelig 1 Meter = 33,681256 svenske Decimaltommer. Den norske Fod er lig den oprindelige Danske — 139,085 par. Lin. S. 5 (S. 2.) I næsten alle nyere, og navnlig de hos os meest brugelige Geographier, tælles Længdegraderne (mob Ost) fra den Meri- dian, som ligger 20 Grader vestlig for Paris, og som skjærer Øen Ferro; i Overeensftemmelse hermed har man derfor til alle de i nær- værende Værk angivne Længdegrader at feje 20°. Tidligere antoges det fornævnte Punkt 20° 30' vestlig for Paris; da det iovrigt er temmelig ligegyldigt, fra hvilket Punkt man først begynder at tælle Meridianerne, og nøjagtigere Observationer dertil have godtgjort, at denne Men-