Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

9 dian ikke engang træffer £5en, saa har man med Rette valgt der sorst- nævntmere runde Tal. I „Under rätlelse om Fyrar-Baker og Sjø- marken pa svenska Kusten ifrån Haparanda til Nvrska Grändsen, ester Kunglig Forvaltningens af Sjöärendena Beslut; udtgifven af Lots-Directörs- Embedet. Stockholm, 1842." er Ferro antaget 20° 30' vestlig for Paris. (S. Skandinavisk Folkekalender for 1844, Pag. XVII—XXH.) S. 6 <S. 6.) Ulva: Bandhinde en Planteflægts. S. 7 (S. 7). Delte' Udtryk er laant af en skjon Skovbeflrivelse i Ber- nardin de St. Pierres Paul et Virginie. 8 (©. 9.) Disse Sammenligninger ere kun omtrentlige. De nøjere Elementer (Hvider over Havets Overflade) folge hernæst: Schn re- eller Riesenkoppe i Schlesien, er 824 Toiser. Ester Hallcischkas Be- stemmelse; Rigi 923 T., saafremt man antager Merwaldstädter-Soens Overflade (Eschmann, Ergebnisse der trigonometrischen Vermessungen jn Schweiz 1840, S. 230) til 223 T-; Mhos ester Capt. Gautthier 1060 T.; Pilatus 1180 T.; SEtna 1700, 4 T. eller 10874 engl. Fod, ester Capt. Smyth (ifølge en Barometer-Maaling af Sir John F. W. Herschel, som han 1825 skriftlig meddeelte mig, 10876 engl. Fod eller 1700, 7 T.s; efter Hoidevinkler, som Caeciatore i Palermo har maalt, og hvorved han har antaget den terrestriske Straalebrydning = 0,076, 10898 engl. Fod eller 1704 T.); Schreckhorn 2093 T.; Jungfrau 2145 T. ester Tralles; Montblanc ester de af Roger discuteerie Resultater 2467 T- (Bibi. Univ. 1828 p. 24—53), ester Carlini, be- stemt 1821 ved Observationer fra Bjerget Colombier, 2460 T., af osterrigske Jngenieurer bestemt fra Trelvd og Glacier d'Ambin og der- ved fundet 2463 T. (be Schweizer Sueebjerge variere ester Eschmann, formedelst Sneelagets foranderlige Tykkelse, indtil 3'/- T-); Chimb o- razzo ester mine egne trigonometriske Maalninger 3350 T. Humboldt, Rec. d’Obs. astr. T. I. p. LXX1II.); Dhawalagiri 4390 T. Da der er en Forsisel as 70 Tommer imellem Blakes og Webbs Bestemmelser, saa maa jeg her bemærke, at Højdebestemmelsen af Dhawalagiri (hvide Bjerg (efter Sanskrit-Ordene dhawala, hvid, og giri, Bjerg) ikke kan gjore Fordring paa samme Nøjagtighed, som Højdebestemmelsen as Jawahir 4027 T. = 24160 par. F. — 25749 engl. F. = 7848 Meter =-- 25008 danske F.> der grunder sig paa en fuldstændig trigono- metrisk Maalniug s s. Herbert og Hodgson i Asiat. Res. Vol. XIV. p. 189 og Suppl. to Encycl. Britain Vol, IV. p. 643). Jeg har paa et andet Sted (Ann. des sciences not. mars 1825) viist, hvorledes Maal- ningerne as Dhawalagiri 4391 T. — 26345 par. F. — 28077 engl. F. = 8558 M.) tillige ere baserede paa ikke aldeles nøjagtige Elementer ^astronomiske Stedbestemmelser og Azimouther; Humboldt, Asie centrale T. III. p. 282). Endnu mindre begrundet er den Formodning, at der i Tartaric Chain <Norden for Tybet, henad mod Bjergkjæden Kuen- B. v. Humboldt, Kosmos. I. 2