Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

17 Atmosphären og Oceanet komme i del frygteligste Opror, den hele organiske Verden kuldkastes o. s. f. Ingen vidste at give disse skrækkelige Ideer en mere tiltrækkende Form end Wiston i hans Værk A new the- ory of the Earth, London 1696, en sand astronomisk Roman, der op- levede flere Oplag og i sin Tid blev anseet for et af menneskelig Skarp- sindigheds højeste Producter; Forfatteren erhvervede sig derved følgelig ud- bredt Berømmelse; men tildrog sig ogsaa derved meget Had. Mau- pertuis skrev ogsaa et aabent og berømt blevent Brev i samme Retning. Andre Philosopher, saasonr Lambert, antoge disse Paastande som al- deles ugrundede, men de Grunde, hvormed han sogte at bekæmpe Mod- standerne, vare mere laante fra metaphysiske og theologiske Discipliner, end ftottede pcta mathematiske Slutninger eller astronomiske Erfaringer, laa al de naturlig maatte forblive uden Vægt. Endelig optraadte i Aaret 1773 Lalande, kongelig Astronom i Paris, af hvem man ventede Sporgsmaalets fuldstændige Løsning. I denne Anledning havde ban udarbeidet en Afhandling, sanr han attraaede at forelægge Akade- miet; men endnu forend dette skete, havde der udbredt sig det Rygte, ikke alene i Paris og hele Frankrig, men selv i de tilgrændsende Lande, at Lalande havde spaaet Jordens Undergang, hvorved Uro og Skræk havde laget saadan Overhaand, at Politidirecteuren i Paris maatte formane Forfatteren lil uopholdelig at lade Afhandlingen trykke, for idelmindste nogenlunde at berolige de, som Littrow siger, tamme Vilde i Europas Hovedstæder, der til Adskillelse fra de i Amerikas Urskove kalde sig „Dannede" og som man under nærværende Tilfælde omvendt vilde have kunnet kalde vilde Tamme. I samme Anledning udgav Du Sejour et lille Skrift, i hvilket han ad den mathematiste Bei 1 øgte at godtgjore, at, om end Muligheden af et Sammenstød ikke kunde nægtes, dets Sandsynlighed dog var saa ringe, at den grændsede til Umuligheden. Da bu Sejours Grunde vare indhyllede i mathematisk Klædebon, som næsten Ingen forstod, saa forseilede de, som en Folge deraf ei heller deres beroligende Hensigt; men da fremstod pludselig den store Analytiker Laplace og viste, at Grundene vare Skingrunde og Slutningerne feile. Herved blev altsaa Du Sejours hele skjønne Bygning revet i Stovet, og man var nu ligesaa nær som tilforn. Jmidlertid havde Tiden ikke undladt at ytlre sin velgjorende Indflydelse. Forst længe derefter loste Older s paa streng analytisk Vei den Op- gave at bestemme: „hvilken Sandsynlighed der er tilstede for, at en Comet, hvis Perihelium ligger indenfor en hvilkensomhelft Pla- nets Bane, skulde kunne stode sammen, med denne"; hvorved naturlig- viis de hidindtil havende Observationer lægges til Grund. Saaledes fandt han en Formel, der under de specielle Forhold giver et aldeles bestemt Svar (b. v. s. paa den forhaanden værende Sandsynlighed) og yder os en ikke ringe Trost; den viser nemlig, at man med Hensyn til