Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

11 16 II ■ welchen wir insgemein unter den Namen des Todes, des Erstorben- seins verstehen. Einfaches Beispiel: Man denke sich einen Pendel in Schwingung gesetzt. Es ist hier klar, und die Physik weist es nach, daß diese Schwungkraft in einem absolut leeren Raume bei aufgehobener Friction u. s. w. nothwendig in Ewigkeit fort die einmal angeregte Bewegung unterhalten müßte. Dahingegen zeigt die Beobachtung, daß in der Natur die Wirkung oder Erscheinung dieser Schwung- kraft sogleich durch Luftdruck, Friction u. s. >v. vermindert, be- schränkt und zuletzt ganz aufgehoben werde." p. a. St. S. 22 fS. 19). klrit. in Vita Alex. Magni, cap. 7. (©. 20). Paa dette Sted synes Forfatteren om end ikke ude- lukkende, saa dog fornemlig at have hast Tanken henvendt paa Magel- hanes- og Cap-Skyerne. S. 21 lS. 21:) Det er bekjendt, at Magnetnaalens Declination aldrig er constant, men at den stedse oscillerer og varierer ester en tildeels kjendt, tildeels ukjendt Lovmæssighed; endvidere er dens Bevægelse undertiden saa bestig urolig, at den aarsaglige Benævnelse, mag- net i > te Organer, uvilkaarlig, i Analogie med Vinden, har maatlet paatrænge sig iagttageren og er allerede et i Videnskaben vel kjendt Udtryk. S. iS. 21.) Kometerne synes af Skjæbnen ret udkaarede til at holde Menneskeheden i stadig Frygt og Bekymring; thi efterat man siden Newton var kommen til Kundskab om, at de vare materielle Himmel- legemer, skjondt mangefold mere cetheriske end selve Luften i Hoide af Dhawalagiris Tinde, og derved efterhaanden Troen forsvandt, at de vare Vartegn paa Krig, Pest, -Jordskjælv, Misvært, Hungersnod o. desl., udviklede sig en anden og vistnok niere motiveret Frygt, den nemlig, æt Jorden muligviis engang maatte fiiiuie stode sammen med et af disse vagabonderende Himmellegemer. Med Hensyn til dette Punkt have de meest udmærkede Mænd været uenige. Nogle have heri sogt Grunden til vor Jords Tilbliven smed Hensyn til Form og Udvikling), til Syndfloden, og have endelig troet, ogsaa at sinde Grunden til vor Planets fremtidige Undergang i en saadan Catastrophe; medens andre have betragtet flige Speculationer som reen Romantik, hvoraf altsaa intet var al frygte. Halley var den forste, der vakte Frygten for et saadant Sammenstød, idet han ikke alene antog det for muligt, men tillige som virkelig indtraadt, og at den Mosaiske Syndflod, saavelsom alle de andre store Revolutioner, hvoraf Jordskorpen bærer Spor, ene herved og fuldkomment lade sig forklare. Efter hans og andre Lærdes Letragtninger, vilde ikke alene et virkeligt Sammenstod, men selv en ftor Tilnærmelse kunne have de meest fordærvelige Folger for vor Jord; dens Bane, Hurtighed og Omdreiningsare vilde vorde forandrede,