Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

19 i Werke, kleine Ausgabe von 1833. Bd. L. S. 155) Tils. „Die Deutschen besitzen die Gabe, aber auch andere, die Wissenschaft unzu- gänglich zu machen, p. a. St. S. 31 (S. 26.) C. A. Schumacher. De vigtigste af Astronomiens Hovedlærdomme, populært fremsatte; S. 135. Da Jorden og Maanen forst begyndte at danne sig as det formløse Chaos, vilde de enkelte Verdensatomer neppe have samlet sig fuldkommen concentrisk omkring de tvende Concentreringspunkter, men der maa med Hensyn til begge Himmellegemer.have samlet sig den ftorfte Mængde as Materie paa de hinanden tilvendte Sider. Med Hensyn til Jorden kunde dette ved en saa heftig Rotation (hvortil vi ingen Aarsag tjente) ikke have blivende Indflydelse; anderledes derimod ved Maanen, hvor mutigen ingen Aar- sag til Rotation har været tilstede. Her maa der stadig have samlet sig meer Masse paa den Jorden tilvendte Side, end paa den modsatte, og Maanen selv derved have erholdt en Slags Pæreform, hvis mere ipibie Jorden tilvendte Side saaledes blev den tungere, og ved Attractionen nødsaget til altid at vende mod Jorden, og endeligen dreie sig i For- hold til sin Bevægelse omkring sil Centrallegeme. Hvorfor Jorden een Gang dreier sig omkring sin Are i det Tidsrum vi kalde 24 Timer Stjernetid, det vide vi ikke, hvorfor derimod Maanen ikkun een Gang og netop een Gang dreier sig omkring sin Are medens den fuldender eet Omlob, det erkjende vi saaledes af physiske Aarsager. K. 32-33 (S. 30. ) De første Spor til Galvanismen, eller, som Humboldt rigtigere kalder den, „den Voltaiske Soiles Contact- Elektricitet", findes i en Afhandling as Sulzer fra 1767, inde- holdende er Forsøg, der bestod i, at han tog tvende forsksellige Stykker Metal, f. Bly og Solv, lagde det ene paa det andet under Tungen, hvorved der i Berøringsøjeblikket yttrede sig en Smag, som han sammenlignede in eb den af svovlsuurt Jernorydul (gron Vitriol), og antog den at være en Folge af Nervernes ejendommelige Vibrering. Dette Phænomen blev længe uden Indflydelse paa Videnskabens Frem- skriden eller rettere Tilbliven, som forst med Aaret 1789 egentlig be- gynder sin Æra. En Student i Bologne, som i dette Aar engang var beskæftiget med at anatomere en Muus, solte pludselig en Rystelse, lig den af et elektrisk Slag, i det Ojeblik han med et Scalpel berørte en as Nerverne. Dette Factum, hvorom Rygtet snart udbredte sig over hele Italien, foranledigede forskjellige Formodninger over det supponerede Agens's Natur. Flere Physikere antoge det for et Nerve-Fluidum, som de ansaae eensartet eller maaskee identisk med det Elektriske. Et lignende Factum indeholder et Brev, dateret den 3die Dctbr. 1784, fra C a- tugni, Prof, i Anatomien i Neapel, til Virenzie, altsaa nogle Aar tidligere. I hiint Aar, 1789, var Aloycius Galvani, Pros, i Medicin i Bologne, beskjceftiget med at undersøge Amphibiernes Om-