Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

20 findtlighed med Elektriciteten. Paa et Bord, hvorpaa der tillige stod en Elektriceermaskine, laae nogle astrukne Froer. En af Tilhorerne berørte med sin Scalpel et af disse Dyrs Cruralnerver, og i samme Oieblik trak Musklerne sig convulsivisk sammen; en anden troede i samme Oieblik tillige at have. iagttaget en Gnist fra Conductoren. Galvani gjentog dette Forjog under alle mulige Modifieationer, men fandt stedse, at det kuir var elektrisk Udladning der formaaede at frem- bringe Phænomenet. En Dag, da han, fortsættende førstnævnte For- søg, havde præpareret nogle Bagbeen af Freer, som han i en Krøg af Kobber tilsceldigviis ophængte paa et Jernstakit, fane han, at disse hver Gang, skjondt i aftagende Grad, gjorde convulstviske Bevægelser. Som en vmhygelig Iagttager gjentog han Forsøgene, hvorved han tillige fjernede Alt, hvad han troede Unødvendigt, og reducerede saaledes det Hele til en Forbindelse imellem Froens Muskler og Nerver ved Hjelp af en Metalbue. Skjondt Galvani sandt, at naar denne Bue ikkun bestod af eet Metal, der da ei heller fremkom Trækninger eller idetmindste hoist ubetydelige, medens de bleve stærke og ved- holdende, naar Buen bestod as to og mutigst uligeartede Metaller, faa var han dog faa indtaget i den Idee, at den oprindelige Aarsag skulde være at soge i selve Frøens Nerver, medens han kun tillagde Me- tallerne Evne til at mo dificere Phænomenet, og satte sig derved selv en Grcendse for Opdagelsens videre Forfølgen. Alexander Volta, Pros, i Pavia, gjentog Galvanis Forsog med uhildet Ose vg sandt, at Frøerne ingenlunde vare al betragte som nogen Leidener Flaske, men at disse ikkun aabenbarede de Virkninger, som ene fremkom ved de tvende Metallers Contact; og herved ssrst var den Krast opdaget, der kjendt og ukfendl saa vidunderlige« gjennemstrommer hele den organiske og uorganiske Natur, der blandt andet er Chemiens stærkeste Reagents og hvorved Humphry Davy 1807 opdagede, at den tidligere Chemies elementære sire Ludsalte vg Jordarter vare Forbindelser mellem Ilt (Oxygen) og lette solvglindsende Metaller, hvis Affinitet til Ilten er saa stærk, at de, kastede paa Vand, decomponere dette, sig under heftige Jldphænomener med Ilt mætlende ester cvnstante Forhold. K. 34 (S. 31.) Aragos Opdagelser fra Aaret 1811. (Delambre Hist, de l’Astr. p. a. St. p. 652.) Tils. Gilc. Ann. Bd. 40. S. 145 • 161. 38 (S. 31.) Göthe, Aphoristisches über die Natur. (Werke, Bd. L. S. 4.) Tils. „Natur! — — Es ist ein ewiges Leben, Werden und Bewegen in ihr, und doch rückt sie nicht weiter. Sie verwandelt sich ewig, und ist kein Moment Stillefteheu in ihr. Für's Bleiben hat sie keinen Begriff, und ihren Fluch hat sie aus Stillestehen gehängt. Sie ist fest. Ihr Tritt ist gemessen, ihre Ausnahmen selten, ihre Gesetze unwandelbar", p. a. St S.