Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

21 36 (S. 32.i Pseudo - Plato, A leib. II. p. 148 ed Steph. Tils. Ed. grcec. et lat in 3 Vol. Fol. Paris 1578, „deos orantes uti sibi (Latiedæmoniis) pulchra bonis cumulent“. p. a. St. K. — Item. Pint. Instituta laconica (Vol. 8) p. 253 ed. Huttn. Tils. Tai? aureus itQOOTi'O éaoi to aSixtia/Hai dvrccdcti.. avTcovQdaxt-dai- [TO-vitoV); Sidovat tcc xaXa stii TOtg åyou&ois, xai itXeov adtv.“ p. a. St. K-. 37 S. 38.) Værket Margarita philosophica (ben philosophiske Perle- af Prioren for Charteuser-Klofteret ved Freiburg, Gregorius Reisch, udkom forst under Titlen: Epitome onmis Philosophiae, alias Marga- rita philosophica tractans de omni genere scibili. Dernæst den Heidel- berger Udgave fra I486 og ben Straßburger fra 1504. I den Frei- burger fra samme Aar, saavelsom i de folgende tolv Udgaver, der ud- kom i den korte Epoche indtil 1535, udelodes den forste Deel af Titlen. Lærket har udovet en stor Indflydelse paa Udbredelsen as mathematiste vg physikalske Kundskaber i det 16be Aarhuudrede, og Chasles, den lærde Forfatter til Apercu historique des méthodes en Géométrie (1837), har paavist Vigtigheden af den Reischiske Encyklopædie for Mathema- likens Historie i Middelalderen. Bed Hjelp af et Sted, som ikkun sindes i en eneste Udgave as Margarita philosophica (ben nemlig fra 1513), har jeg bestræbt mig for at opklare det Forhold, hvori Geographen fra St. Di6, Hylacomilus (Marlin Waldseemüller), der forst (1507) be- nævnte den nye Verdensdeel Amerika, staaer ti( Amerigo Vespucci, tit Kong Renatus as Jerusalem, Hertug as Lothringen, og tit be be- rømte Udgaver as Ptolomæi Værk fra 1513 og 1522. - ©. H's Examen critique de la Geographie du Nouveau Continent et des progres de. l'astronomie »antique aux 15. et 16 siedes T. IV. p. 99. 125. 38 (S. 38.) Ampere, Essai sur la Phirl. des Sciences 1834, p. 25 Whewell, Induct. Phil. T. 11. p. 277. Park, Pantology p. 87. 39 (S. 39.) Alle Forandringer t den materielle Verdens Tilstande reduceres til Bevægelse. Aristot. Phys. ausc. III. 1. og 4. p. 200 og 201. Bekker, VIII,, 1, 8. og 9. p. 250, 262 og 265. De gener, et core. II, 10. v. 336. Pseudo-Aristot. de Mundo cap. 6. p, 398. Tils. Ligesom Physikens Kilde taber sig paa Metaphystkens Mark (hvor- ved ingen streng Adskillelse lader sig tænke) idet hun Videnskab ikke som Metaphysiken behandler den rene Væren (to ov), Væren, i og for sig betragtet, Bæren, saaledes som den udenfor al timelig Be- vægelse lader sig fastholde i abstract Selvstændighed (xojqigtot) lige overfor de enkelle eristerende Ting, men derimod behandler disse enkelte eristerende Ting selv med Hensyn til Bevægelse x'ivovp.wa); saaledes indbefatter atter igjeit Physiken, i Relation til ben naturhistoriske Klasse, Dc almindelige speculative Undersøgelser over Naturen, hvis Resultater, nedlagte i de phystffe Skrifter, udgjore Naturvidenskabens philo-