Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

23 Dorische zu betrachten angesangen:. so folgte sie auch in der Politik Dorischen Grundsätzen, so knüpft sie sich äußerlich wie innerlich an Do- rische Religion an: und eben das Bestreben, nationale Ideen und Principe zu verwirklichen und herschend zu machen, erklärt vielleicht das wunder- bare Phänomen der so schnell anwachsenden Macht des Pythagorischen Bundes. Im Innern dieser Philosophie ruht immer die Grundansicht: das Wesen der Dinge liege in dem Maaße, dem Verhältnisse, der ge- regelten Form; alles bestehe einzig durch Harmonie und Symetrie; die Welt selbst sei eine Einheit aller dieser Verhältnisse, ein xoapog; dabei beachtet sie daß die Form erfüllende Stoffartige eigentlich wenig, das grade der entgegengesetzen Schule, der Jonischen, als das eigentlich Reale erschien", p. a. St. K. " (S. 46.) Geographia generalis in qua affection es genorales telluris explicantur. Den ældste Amsterdamer (Elzeviriske) Udgave er sra 1650; ben anden (1672) og tredie (1681) blev i Cambridge be- sorget af Newton. Dette af Varenius saa særdeles vigtige Værk er i Ordets egentlige Forstand en pH y si sk Jordbeskrivelse. Siden Jesuiten Joseph de Acosta udkastede sin fortræffelige Naturbeskrivelse af det Nye Continent (Historia' natural de las Indias 1590), vare de tel- lu ri ske Phænomener ingensinde blevne opfattede i saadan Almindelighed. Acosta er rigere paa egne Iagttagelser; Varenius omfatter derimod en ftørre Jdeekreds, begunstiget ved sit Opholdsted -Holland som den store Verdenshandels Midtpunkt, og derved sat i Berøvelse med mange og velunderrettede Reisende. ,,Generalis sive universalis Geographia dicitur, guae tellurem in genere considered atque affeetiones ex- plicat, non habita particulavium regionum rationel Varenii almindelige Jordbeskrivelse (Pars absoluta cap. i — 22.) er i fit hele Omfang en sammenlignende, omendskjøndt Forfatteren bruger Ordet Geographia coinparativa (cap. 33—40) i en langt mere indskrænket Betydning. Mærkværdig er. Optællingen af Bjergsystemerne og Betragtningen af deres Retningers Forhold til hele Continenters Skikkelse (p. 66—76 ed. Cantabr. 1681.); Listen paa de brændende og udbrændte Vulkaner; Sammenstillingen af Resultaterne over Fordelingen as Oer og Grupper (p. 220) over Oeeanets Dybde i Sammenligning med nære Kysters Heide (p. 103), over den lige hose Stand af Overfladen paa alle aabne Have (p. 97.), over Strømningers Relation til de herskende Vinde, Havers ulige Saltholdighed og Kysternes Configuration lp-139 , Vindenes Retninger som Folge af Temperatur - Forskellighed o. s. s. Ogsaa Betragtningerne over den almindelige Wquatoral - Strømning sra Dft til Vest som Aarsag til den allerede ved Cap San Augustin begyndende og mellem Cuba og Florida udbrydende Gols-Strom (p. 140) ere fortræffelige. Strommens Retning langs den vest - afrikanske Kyst imeUem det Gronne Forbjerg og Oen Fernando Po i Golfen ved Guinea