Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

findes yderst nøjagtig beskreven. De sporadiske (adspredte) Oer anseer Varenius sor at være „hævet Havgrund": magna spirituum inclu- sorum vi, sicut aliquando montes c terra protrusos esse quidam scribunt (p. 215.) Den 1681 af Newton foranstaltede Udgave (auctior et emendatior), indeholder, som beklageligt, ingen Tilsætninger af denne store Mand. Tils. Heri kan jeg ikke være aldeles enig med Humboldt; thi Newton var ingenlunde villig tit at anerkjende andres Fortjenester; bedre derfor han aldeles ikke yttrede sig om Værket. F. Er. Dobbelspathens Egenskaber blev forst undersøgt af Erasmus Bartholinus, og sindes fremstillede i hans Experimenta crystal!! Islandici, disdiaclastici, 4to, Hafniae, 1670. Nojere undersøgte Huygens denne Gjenstand; f. hans Tractatus de Lumine Cap. V., hvori han ikke alene viser den Vei, som Lysstraalerne tage, men endog afleder denne af Undulationssystemet. Dette passede ikke sammen med Newtons Emissionssyftem, hvisaarsag han havde Dristighed nok til ligefrem at paastaae Huygens Observa- tioner for urigtige, d. v. s. falske, og Newtons Anseelse var saa stor, al man i et heelt Seculum estersnakkede dette, indtil endelig Wollaston i Aaret 1802 viste, at Huygens havde observeret rigtig, og givet sine Ob- servationer med den Sandhed, som ingen sand Videnskabsmand fornægter, og saadan var Huygens. S. Jordens sphceroidalske Forne eller Fladtryk- ning omtales intetsteds, omendfljondt Nichers Pendulforsog, (C. A. Schum. Astron. S. 42) vare 6 Aar ældre, end den Cambridger Udgave; men Newtons Principia mathematiea Philosophiae naturalis bleve forsk fore- lagt det kongelige Societet i London i April 1681. Der hersker megen Uvished om Varenii Fædreland. Jsolge Jöcher skal han være fodt i England; ifølge Biographie universelle (T. 47. p. 495) derimod l Am- sterdam ; as Dedieationen i den almindelige Geographie lil Lorgermesterne i denne By, sees at begge Angivelser ere lige urigtige. Varenius siges udtrykkelig at være flygtet til Amsterdam, „da hans Fodeby under den langvarige Krig var bleven nedbrændt og aldeles ode- lagt." Disse Ord synes al betegne det nordlige Tydskland, og Tredive- aars-Krigens Hærjen. Ogsaa bemærker Varenius i Dedieationen i hans 'Jescriptio Regni japoniae (Amst. 1649) til Senatet i Hamborg: at han havde fuldendt sine sorste Studier paa det Hamborger Gym- nasium. Det er vel ikke underkastet nogen Tvivl, at denne skarpsindige Geograph jo var en Tydsker, og navnlig en Lüneburger. (Witten, Theol. 1685. p. 2142, Zedler, Universal-Lexicon Tb. XLVI. 1745 S. 187. 14 (S. 46.) Karl Nitters Erdkunde im Verhältnis; zur Natur und zur Geschichte des Menschen, oder allgemeine vergleichende Geographie. 15 (S. 47.) Koofiog betegnede i sin ældste og egentlige Betydning vel ikkun Prydelse sor Mænd, Ovinder eller Heste) billedlig Orden,