Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

'< ■ i X, 'i ’’V 25 i stedetfor EVTa^ta, og Talens Pryd else. At Pythagoras forst brugte Ordet tit Betegnelse af Verdensorden og Verden overhovedet, forstkkres eenstemmig af de Gamle. Da han ikke skrev selv, faa ere de ældste Beviser herfor at føge i Philolai Brudstykker (Stob. Ec.log. p. 360 og 460. Heeren; Philolaos, af Böckh, S. 62 og 90). Vi anføre ikke, som Näke, Timæus fra Locri, fordi dennes Ægthed er tvivlsom. Plutarch (de plac. phil. II, I.) siger paa det bestemteste, at Pythagoras forst benævnede Indbegrebet af Universet ved Kosmos, vaa Grund af den deri herskende Orden. (Ligeledes Galen, Hist. phil. p. 429.) I denne nye Betydning gik Ordet fra den philosophiske Skole over i Naturdigternes og Prosaikernes Sprog. Plato vedbliver selv at kalde Verdenslegemerne Uranos; men Verdensordenen betegnes hos ham egsaa ved Kosmos, og i Timæus (p. 30. B.) hedder Verdensaltet et nred Sjæl begavet Dyr (xog/mv £coov sp/tyvyov). Samml. om den fra al Stof afsondrede verdensordnende Aand (Anaxag. Claz. ed. Scaubach p. 111. og Pint, de plac. phil. II, 3. Hos Aristoteles (de Coelo I, 9. betyder Kosmos „Verden og Verdensorden"; men betragtes ogsaa som rumlig sig delende i den sublunariske Verden, og den fy øj er c over Maanen (Meteor 1, 2, 1 og I, 3, 13. p. 339, a og 340 b. Bekk). Den as mig i Texten, as Pseudo-Aristoteles de Mundo cap. 2 (p. 391), citerede Definition as Kosmos lyder som folger: zog[zoq e§ti GVGTtj/za «£ ovqavov nat, yrfi nat Tarv év tovtoiq