Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

 '< ■ i X, 'i ’’V 25 i stedetfor EVTa^ta, og Talens Pryd else. At Pythagoras forst brugte Ordet tit Betegnelse af Verdensorden og Verden overhovedet, forstkkres eenstemmig af de Gamle. Da han ikke skrev selv, faa ere de ældste Beviser herfor at føge i Philolai Brudstykker (Stob. Ec.log. p. 360 og 460. Heeren; Philolaos, af Böckh, S. 62 og 90). Vi anføre ikke, som Näke, Timæus fra Locri, fordi dennes Ægthed er tvivlsom. Plutarch (de plac. phil. II, I.) siger paa det bestemteste, at Pythagoras forst benævnede Indbegrebet af Universet ved Kosmos, vaa Grund af den deri herskende Orden. (Ligeledes Galen, Hist. phil. p. 429.) I denne nye Betydning gik Ordet fra den philosophiske Skole over i Naturdigternes og Prosaikernes Sprog. Plato vedbliver selv at kalde Verdenslegemerne Uranos; men Verdensordenen betegnes hos ham egsaa ved Kosmos, og i Timæus (p. 30. B.) hedder Verdensaltet et nred Sjæl begavet Dyr (xog/mv £coov sp/tyvyov). Samml. om den fra al Stof afsondrede verdensordnende Aand (Anaxag. Claz. ed. Scaubach p. 111. og Pint, de plac. phil. II, 3. Hos Aristoteles (de Coelo I, 9. betyder Kosmos „Verden og Verdensorden"; men betragtes ogsaa som rumlig sig delende i den sublunariske Verden, og den fy øj er c over Maanen (Meteor 1, 2, 1 og I, 3, 13. p. 339, a og 340 b. Bekk). Den as mig i Texten, as Pseudo-Aristoteles de Mundo cap. 2 (p. 391), citerede Definition as Kosmos lyder som folger: zog[zoq e§ti GVGTtj/za «£ ovqavov nat, yrfi nat Tarv év tovtoiq <n:8QiE^ofiÉva)v qvuoetov. Xt-yt-Tat 8? za?t stÉqos 7.og[zo$ Tarv oXatv Ta^ig te nat dtanoGp/tjCtij, t’-ito ■&eo)V ts nat dia xhaiv tyvl.aTTOfuvt]. Det meste as græske Skribentere angaaende Kosmos finder jeg samlet I) i Richard Bent- leys Stridsskrift imod Charles Boyle Opuscula philologica 1781 p. 347, 445; Dissertation upon the Epistles of Phalaris 1817, p. 254) om den historiske Eristents -«s Zaleucus, Lovgiver i Locri; 2) i Näkes for- træffelige Sched. crit. 1812, p. 9 — 15 og 3) i Theoph. Schmidt, (ad Cleom. cycl. theor. met. I. 1. (pag. IX, I og 99). Kosmos brugtes i en mere indskrænket Betydning ogsaa i Fleertallet (Pint, i, 5.), idet her- ved enten benævnedes enhver Stjerne, ethvert Verdenslegeme (Stob, l. p. 514. Pint. II. 13.), eller idet der i det uendelige'*Verdensrum an- roges mange enkelle Verdens-Systemer (V erde ns o er), som hver havde en Sol og Maane (Anaxag. Claz. fragm. 89, 93, 120. Brandi s , G e- schichte der Griechisch-römischen Phil., B. 1. S. 252. Da enhver Gruppe saaledes bliver en Kosmos, sack er Verdensaltet, ro nav, et hoiere Begreb og sorskjellig fra Kosmos (Plut. II, i.) Til Betegnelse af Jorden brugtes sidstnævnte Ord forst længe ester Ptolomceernes Tid. Böckh har bekjendtgjort Indskrifter til Trajans og Hadrians Roes (Corpus iriser. Græc. T. I. nr. 334 og 1306), i hvilke xOGfiOG træder istedetfor orzov^Évi], aldeles saaledes, som vi oste ved Verden alene sorstaae Jorden. 'Den forunderlige forhen anførte Tredeling as A. v. Humboldt, Kosmos. 1. 3 4s