Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

26 Verdensrummet i Olymp, Kosmos og Uranos (Stob. I. p. 448, Philolaos S. 94—102) refererer sig til de forskjellige Regioner, der omgive Verdensaltets Arne, den pythagoræiske ’ Egti a tov navTog. Den inderste Negion mellem Maane og Jord, det For- anderliges Gebet, kaldes i Fragmenterne Uranos. Den mellemste, de uforanderlig velordnet kredsende Planeters Region, hedder, ifølge en meget particulair Verdensanskuelse, udelukkende Kosmos. Den yderste, Jld- Negionen, er Olympen. „Wenn man", saaledes bemærker den dybe Forsker i Sprogenes Slægtskab, Bopp, f/XOG^og von der Sanskrit- „Wurzel s’nd‘, puriflcari, ab leitet, wie schon Pott gethan sE tymol. „Forsch. Th. I. S. 39 und 252), so hat man in lautlicher Beziehung „zu betrachten, 1)daß das griechische rc (in xoG^og) aus dem palatalen „s, das Bopp durch s‘ und Pott durch ? ausdrücken, hervorgegangeu „ist, wie dt'xa , decem, gothisch taihun, aus dem indischen das’an ; „2) daß das indische d‘ regelmässig (Vergleichende Gramm. §. 99) „dem griechischen entspricht, woraus das Berhältniß von xoGp-og (für „xotipos) zur Sanskrit-Wurzel s’ud1, wovon auch xa-Oagog klar wird. „Ein anderer indischer Ausdruk für Welt ist ga-gat (spr. dschagat), was „eigentlich das Gehende bedeutet, als Participium von gagami, ich „gehe saus der Wurzel gå)." I den helleniske Sprogforbindelses indre Kredse knytter, ifølge Etym. M. p. 532, 12, xoGfiog sig nærmest til xcc£ro eller snarere til xcuvvpuu (tyooraf xexG.Gp.Évog eUer xsxa.8p,ÉvogY Hermed forbinder Weicker (Eine kretische Col. in Theben S. 23) ogsåa Navnet Kadpog, ligesom hos Hesychius xddfiog, betyder en kretisk Vaabenrustning. Romerne have ved Indførelsen af Grækernes philosophiske Kunstsprog aldeles ligesom disse onistemplet mundns, dette nred xoGfios (Qvindeprydelse) oprindelig ligebetydende Ord, til Verden og Verdensalt. Ennius synes at være den forste, der har vovet at bruge Ordet i denne nye Betydning; han siger i et Fragment, som Macrobius (Sat. VI. 2) har opbevaret os af hans Strid med Virgil: „Mundus coeli vastus constitit silentio“, ligesoin Cicero: ,,quem nos lucentem mund,um vocamus“ (Timaeus s. de univ. cap. 10) Sanskrit-Roden mAnd, hvoraf Pott Etym. Forsch. Tb. !. S. 240) af- leder det latinske mundus, forener begge Betydninger, at glimre og at pryde. Loka er i Sanskrit baade Verden og Mennesker, ligesmn det franske monde, vg stammer, ifølge Bopp, fra luk, see og lyse; paa lignende Maade betyder det slaviske Swjet (@ rintm. deutsche G ramm. Bd. HL S. 394.) Lys og Verden. Det sidste Ord, hvoraf vi her betjene os, gammelt - hoitlydsk wvralt, gammelt - fachstfl worold, angelsachstsk vöruld, betegner ester Jacob Grimm oprindelig blot „Tids- begrebet, saecnluin (Menneskealder), derimod ikke den rumlige mundus.“ Hos Tuskerne var den aabne mundus en onivendt Hvælving, som bavde sin Kuppel nedad mod Underverdenen og var dannet efter den