Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

27 der t ovre Himmelhvælving (Otft. Müller, Etrusker Th. II. S. 96, 98 og 143). I det Gothiske fremtræder Verden i mere indskrænket tellurisl Betydning som den af Havet (marei, me ri) omspændte Jordkreds, som merigard, en Havg aard. Tils. Merigard oversætter Humboldt neppe ganske rigtigt ved „Meergarten", idetmindste ikke i den Betydning som man i vor Tid vil lægge i Ordet. Det tydske „Garten" er vistnok paa det allernærmeste beslægtet med det danske „Ga ard", det svenske gård og det islandske gårds, og derfor i sin meest oprindelige Betyd- ning ikke sorskjellig fra disse Ord, nemlig en indhegnet Plads. I sin nu brugelige Betydning har „Garten" vistnok været et paa aldeles lig- nende Maade sammensat Ord som det gammel-danske Urtegaard, hvor det forste Ord kan have tabt sig, og Stamordet overtaget hele Betydningen, medens selve Stamordets Betydning ad en Vei, som jeg maa overlade mere sprogkyndige Mænd at paavise, senere er gaaet over i Ordet Hof, og derved bleven dette underordnet, ligesom Burg. S. Angaaende Ennius s. Leopold Kr ah ners skarp- zur Geschichte des der römischen Staats-Religion 1837, S. 41 — 45. oste Ennius ikke af de Epicharmiske Stykker selv, men af vare skrevne under Epicharmi Navn og i hans Systems 46 (S. 48.) sindige Undersøgelser i hans Grundlinien Ver falls Sandsynlig Digte, Aand. 47 (S. 49.) Gell. Noct, a tt. V, 18. 48 iS. 53.) ©a tur natter, hos Romerne Feste til Erindring om den gyldne Tid under Salurns Verdensregjering. S. 49 (S. 54.) „Die äußerlichen Erscheinungen werden so in die inner- liche Vorstellung übersetzt", p. a. St. S. 4. S. 50 iS. 55.) Schellings Bruno über das göttliche und natürliche Princip der Dinge, S. 181. 51 (S. 65.) De optiske Betragtninger over den Forskjel, som et enkelt lysende Punkt eller en Skive af maalelig Dinkel frembyder, i hvilken Lysstyrken i enhver Afstand forbliver den samme, sindes udviklet i Ara g o, Analyse des travaux de Sir William Herschel (Annuaire du Bureau des Long. 1842 p. 410—412 og 441). Tils. Co nsidéro ns une étoile. nébuleuse. L’étoile, proprement dite, est au centre; elle ne soutend pas un angle sensible. La nébulosité environnante occupe, au contraire, un espace angulaire assez considerable. Cette sorte de vapenr, de matiére gazeuse, pent étre lumineuse par elle-méme, on nous réfléchir seulement la lumiere de l’astre central, les résultats seront ex- actement les meines. A la distance un, la lumiére de l’étoile centrale l’emportera de beaucoup, je suppose, sur la lumiére de la nébulosité. A la distance 2, l’intensité de l’étoile se trouverait réduite au quart et celle de la nébulosité ne serait pas altérée■ Par le changement de distance, i;i nébulosité n’aurait subi de variation que sous le rapport des dimensions 3* iS I 1