Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
angulaires; un rayou de 2 minutes, par exemple, serait devenu une minutf-
Aux distances 3,4, . . ., 10, . . ., 100, 1’etoile se trouverait successivement
réduite, an 9m% au 16me, . . ,, au l()øme? . . ., au l()000me de son intensive
primitive. Pendant que l’étoile subirait ces énormes affaiblissements,
nébulosité deviendrait 3, 4, . . ., 10, . . ., 100, fois plus petite qu’å 1’ori-
gine, mais en conservant tonjours le méme éclat intrinséque. Quelles
que soient done primitivement, (je veux dire relativement å une premiere
distance), les intensités comparatives d’une étoile et de son atmosphere .
on peut tonjours concevoir une seconds distance dans laquelle l’étoile,
excessivement affaiblie, ne prédominera plus sur la nébulosité. Il suf-
firait tonjours d’un simple changement de distance, pour faire passer
une étoile nébuleuse, å l’état apparent de nébuleuse proprement dite.
de nébuleuse sans noyau, sans centre lumineux.
On a mille raisons d’admettre Ja plus grande varieté, la plus grand»
dissemblance, dans les distances å la Terre des astres dont le firma-
ment est parseroé. II est don, trés-probable que parmi les nébuleuses
a lumiére presque uniforme qui figurent dans les catalogues, plusieurs
deviendraient, des étoiles nébuleuses si nous eo sti on s plus prés. Pour-
quoi meme ne supposerait-on pas que toutes les nébuleuses å formes
parfaitement réguliéres, que les nébuleuses rondes. dites planétaires, sont
dans ce cas? Cette Hypothese s’accorderait avec ce que nous
conjecture)- sur le mode physique de formation de ces astres problémati-
ques. p. a. St. J.
52 (S. 65.) „Begge de Magelhanske Skyer, Nubecula major og
minor, ere boist mærkværdige Gjenstande. Den større Sky er en
Sammendyngen as Stjerner og bestaaer af uregelmæssig formede Stjerne-
Kobe, af kugleformige Hobe og as Taagestjerner as forskjellig Størrelse
og Tæthed. Derimellem ligge store Taagepletter (Stjernetaager), hvor
enkelte Stjerner ikke lade sig erkjende; de ere sandsynlig Stjernestov
t star-dust), der selv med det tyvefods Teleskop kun fremtræde som en
almindelig Lysning paa Synsmarken og danne en skinnende Baggrund,
paa hvilken der er adspredt andre Gjenstande af meget paafaldende og
ubegribelig Form. Paa ingen anden Deel af Himlen er der sammentrængt
faæ mange Taage- og Stjernehobe i et saa ringe Rum, som i denne
Sky. Nubecula minor er meget mindre skjon; den viser meer uoploseligt,
raageagtigt Lys, og de her sammentrængte Stjernehobe ere saavel færre
i Antal, som svagere". (Af et Brev stil Humboldts fra Sir John
Herschel, Feldhuysen paa det gode Haabs Forbjerg, 13bc
Juni 1836.)
53 (S. 66.) Det skjonne Udtryk ovgavov, som Hesychius
har optaget efter en ubekjendt Digter, vilde jeg forhen have anført ved
„Himmels-Garten" (dette Ord findes ikke tilforn i Originalen,
derimod S. 87 „Weltgarten". $.), dersom x6qto$ ikke alminde-