Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
28 angulaires; un rayou de 2 minutes, par exemple, serait devenu une minutf- Aux distances 3,4, . . ., 10, . . ., 100, 1’etoile se trouverait successivement réduite, an 9m% au 16me, . . ,, au l()øme? . . ., au l()000me de son intensive primitive. Pendant que l’étoile subirait ces énormes affaiblissements, nébulosité deviendrait 3, 4, . . ., 10, . . ., 100, fois plus petite qu’å 1’ori- gine, mais en conservant tonjours le méme éclat intrinséque. Quelles que soient done primitivement, (je veux dire relativement å une premiere distance), les intensités comparatives d’une étoile et de son atmosphere . on peut tonjours concevoir une seconds distance dans laquelle l’étoile, excessivement affaiblie, ne prédominera plus sur la nébulosité. Il suf- firait tonjours d’un simple changement de distance, pour faire passer une étoile nébuleuse, å l’état apparent de nébuleuse proprement dite. de nébuleuse sans noyau, sans centre lumineux. On a mille raisons d’admettre Ja plus grande varieté, la plus grand» dissemblance, dans les distances å la Terre des astres dont le firma- ment est parseroé. II est don, trés-probable que parmi les nébuleuses a lumiére presque uniforme qui figurent dans les catalogues, plusieurs deviendraient, des étoiles nébuleuses si nous eo sti on s plus prés. Pour- quoi meme ne supposerait-on pas que toutes les nébuleuses å formes parfaitement réguliéres, que les nébuleuses rondes. dites planétaires, sont dans ce cas? Cette Hypothese s’accorderait avec ce que nous conjecture)- sur le mode physique de formation de ces astres problémati- ques. p. a. St. J. 52 (S. 65.) „Begge de Magelhanske Skyer, Nubecula major og minor, ere boist mærkværdige Gjenstande. Den større Sky er en Sammendyngen as Stjerner og bestaaer af uregelmæssig formede Stjerne- Kobe, af kugleformige Hobe og as Taagestjerner as forskjellig Størrelse og Tæthed. Derimellem ligge store Taagepletter (Stjernetaager), hvor enkelte Stjerner ikke lade sig erkjende; de ere sandsynlig Stjernestov t star-dust), der selv med det tyvefods Teleskop kun fremtræde som en almindelig Lysning paa Synsmarken og danne en skinnende Baggrund, paa hvilken der er adspredt andre Gjenstande af meget paafaldende og ubegribelig Form. Paa ingen anden Deel af Himlen er der sammentrængt faæ mange Taage- og Stjernehobe i et saa ringe Rum, som i denne Sky. Nubecula minor er meget mindre skjon; den viser meer uoploseligt, raageagtigt Lys, og de her sammentrængte Stjernehobe ere saavel færre i Antal, som svagere". (Af et Brev stil Humboldts fra Sir John Herschel, Feldhuysen paa det gode Haabs Forbjerg, 13bc Juni 1836.) 53 (S. 66.) Det skjonne Udtryk ovgavov, som Hesychius har optaget efter en ubekjendt Digter, vilde jeg forhen have anført ved „Himmels-Garten" (dette Ord findes ikke tilforn i Originalen, derimod S. 87 „Weltgarten". $.), dersom x6qto$ ikke alminde-