Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

29 ligere betegnede en inbefluttel Plads og saaiedes »Himmel -RuMmet". Men Sammenhængen med det germaniske Garten (gothisk gårds, ifølge - Jacob Grimm afledt af gairdan, eiligere) er ikke at miskjende, faalidet som Forbindelsen med det siaviste grad, gorod, (Stad, deraf Nowgorod, Nystad. S.) og som Polt (Etymol. Forschungen. Th. I., S. 144) bemærker med det latinske chors, (hvoraf corte, cour) og det ossetiske khart. Hertil flutter sig det nordiske gård, gård (Indhegning, fremdeles: en Avlsgaard, et Landsæde) og det persiske gerd , gird, Omkreds, Kreds, ogsaa et fyrsteligt Landsæde, et Slot eller en Stad, saaledes som i gamle Stednavne i Firdusis Schanameh: Siyawakschgird, Darab- gird o. fl. 54 (S. 67.) Paa Frauenhofers Gravsteen i München staaer: Sidera approæimavit. S. 55 (g. gg). For a Centauri, Mac le ar, (Resultater fra 1839 og 1840) i Transact, of the astron. Soc. Vol. XII. p. 370, er den sandsynlige Middel-Feil^-0", 0640; for 61 Cygni, s. Bessel i Schum. Astron. Nachr. Bd. 17 Nr.40l, 402, og i Schum. Jahrbuch 1839 S. 47-49 er Middel-Feilen ----- 0", 0141. Tils. „Det er aldrig tilstrækkeligt, at man giver Resultatet af en Observationsrække alene som en absolut Størrelse. Da alle Observationer nødvendig bringe det med sig, al de kun ere Til- nærmelser ril Sandheden, saa kan Resultatet as disse eiheller være andet end en Tilnærmelse til Sandheden, og en Dom over dets Bærd kan ikkun erholdes ved tillige at undersøge de Grændser, over hvilke det sandsynligviis ikke fjerner sig fra Sandheden. Jo nøjagtigere og tal- rigere Observationerne ere, ved hvilke et Resultat erholdes, desto mindre fjerne Grændserne for den sandsynlige Unøjagtighed sig fra. Sandheden. Bed paa en hensigtsmæssig Maade at ordne sin Observationsrække og ved al tage Hensyn til alle Apparatets Ejendommeligheder, hvis Tilsidesættelse vilde avle Utilforladeligheder, kan Iagttageren formane at indskrænke Observationernes Nfuldkommenheder til deres mindste Om- fang; men hvor stort dette Omfang er, kan stedse kun erkjendes vev Overeensstemmelserne i Iagttagelserne selv. Størrelsen af de enkelte Observationers Afvigelse fra Resultatet af dem alle leder stedse til Kund- skab om: hvilken Grad af Tillid og Tiltro de fortjene: det bestemmer Middel-Størrelsen as en enkelt Observations Feil og ved at forfølge denne Bestemmelse kan ma'n komme til Kundskab om Middelstørrelsen af Resultatets Feil. En Undersøgelse as denne Art har jeg anstiller ved at sammenligne Stjernen Nr. 61 i Stjernebilledet Svanen, med begge de andre Stjerner a og b (tvende nære smaa Stjerner af 9de og 10de Størrelse, som Bessel i sin Afhandling har betegnet ved disse Bogstaver), og have de viist, at en enkelt Sammenligning, eftersom ben refererer sig til den Forste eller Sidste, bærer en Middel-Feil af 13/»° eller l6/ioo af et Buesecund. Sammenligningen med Stjernen b er der-