Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
- a, som synes al kunne Stilling mod Netnings- Cygui er en Dobbelt- (O",3163) fer den aarlige sor noget mindre nojagtig end med Stjernen have sin Grund i disse Stjerners forskjellige linien as begge Dobbeltstjernens Stjerner (61 stjerne). Det (tidligere) anførte Resultat, Parallare as Stjernen 61, er bygget paa en Forbindelse af de tvende til begge Stjerner sig støttende Observationer, idet der er taget Hensyn til Forskjelligheden af begge Observationsrækkers Nøjagtighed. Gjen- standens videre Forfølgen har godtgjort, al Resultatets Middel-Fei! kan antages ikkun at være 2/ioo as et Buesecund. Man kan ingenlunde paastaae, at enhver Observations Nojaglig- hed ikke overstiger Middel-Feilen for den Observationsrække, til hvilken den horer; tvertimod bringer Begrebet om en Middel-Feil det med sig, at en Deel af de forekommende Feil maa gaae ud over denne, medens en anden bliver indenfor dens Grcendse. Ikke destomindre giver den dog en Forestilling om den Grad af Sikkerhed, som Observa- tionerne besidde. Feil, som ere mindre end dm, jeg har kaldt Middel- Feilen, indfinde sig, idetmindste i Almindelighed, langt hyppigere end større; eller Sandsynligheden for, at en Observation asviger mindre fra sandheden, er storre, end at den afviger mere; med Afvigelsens Størrelse tager Sandsynligheden saa hurtig af, at Indtrædelsen af en Feil, der betydelig overskrider Middel-Feilen, s. @r. er dobbelt eUer tre Gange skarre, maa mi]ee§ sor at være overordentlig lidet sandsynlig. Nøje paa samme Maade forholder det sig med Middel- Feilen med Hensyn til et as Observationer uddraget Resultat: eiheller denne har nogen ®rænb]e, s om dens virkelige Feil ikke overskrider, men del er usandsynligt, at denne i betydelig Grad skulde overskride him. I nærværende Tilfælde kan man altsaa et heller paastaae, at den fundne Værdi, 31 Hundrededele af et Buesecund, for den aarlige Parallare af den 61 de Stjerne i Svanen er nøjagtig indtil den ligeledes fundne Middel-Feils Størrelse, nemlig indtil 2 Hundreddele af et Secund; men ingen større Feil er sandsynlig; en Feil, saa ftor, at den skulde kunne gjore Erkjendelsen af den aarlige Parallare tvivlsom, besidder en saadan Grad as Usandsynlighed, fom man ikkun er vant til at betragte lig en fuldkommen Negation. Det lader sig altsaa ikke mere betvivle, at Observationerne ligge hiinsides den Grændse, som de maatte overskride sor at en Firstjernes Afstand kunne gaae over fra det Umaalelige til det Maalelige. Antager man den fundne Størrelse for den aarlige Parallare af den 6Ide (Stjerne, i Svanen (O",3136) som den sande Værdi sor samme, saa folger dems dens Afstand fra Solen = 657700 af Jordbanens Radier. Lyset behover noget mere end 10 Aar for at gjennemlobe denne Afstand. Den er saa stor, at den kun kan begribes, men ikke sandseliggjores. Alle Forsog paa at gjore den anskuelig, strande ved Eenheden as den