Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
-
a, som synes al kunne
Stilling mod Netnings-
Cygui er en Dobbelt-
(O",3163) fer den aarlige
sor noget mindre nojagtig end med Stjernen
have sin Grund i disse Stjerners forskjellige
linien as begge Dobbeltstjernens Stjerner (61
stjerne). Det (tidligere) anførte Resultat,
Parallare as Stjernen 61, er bygget paa en Forbindelse af de tvende
til begge Stjerner sig støttende Observationer, idet der er taget Hensyn
til Forskjelligheden af begge Observationsrækkers Nøjagtighed. Gjen-
standens videre Forfølgen har godtgjort, al Resultatets Middel-Fei! kan
antages ikkun at være 2/ioo as et Buesecund.
Man kan ingenlunde paastaae, at enhver Observations Nojaglig-
hed ikke overstiger Middel-Feilen for den Observationsrække, til hvilken
den horer; tvertimod bringer Begrebet om en Middel-Feil det
med sig, at en Deel af de forekommende Feil maa gaae ud over
denne, medens en anden bliver indenfor dens Grcendse. Ikke destomindre
giver den dog en Forestilling om den Grad af Sikkerhed, som Observa-
tionerne besidde. Feil, som ere mindre end dm, jeg har kaldt Middel-
Feilen, indfinde sig, idetmindste i Almindelighed, langt hyppigere end
større; eller Sandsynligheden for, at en Observation asviger mindre
fra sandheden, er storre, end at den afviger mere; med Afvigelsens
Størrelse tager Sandsynligheden saa hurtig af, at Indtrædelsen af en
Feil, der betydelig overskrider Middel-Feilen, s. @r. er dobbelt
eUer tre Gange skarre, maa mi]ee§ sor at være overordentlig lidet
sandsynlig. Nøje paa samme Maade forholder det sig med Middel-
Feilen med Hensyn til et as Observationer uddraget Resultat: eiheller
denne har nogen ®rænb]e, s om dens virkelige Feil ikke overskrider, men
del er usandsynligt, at denne i betydelig Grad skulde overskride him.
I nærværende Tilfælde kan man altsaa et heller paastaae, at den fundne
Værdi, 31 Hundrededele af et Buesecund, for den aarlige Parallare af
den 61 de Stjerne i Svanen er nøjagtig indtil den ligeledes fundne
Middel-Feils Størrelse, nemlig indtil 2 Hundreddele af et Secund; men
ingen større Feil er sandsynlig; en Feil, saa ftor, at den skulde kunne
gjore Erkjendelsen af den aarlige Parallare tvivlsom, besidder en saadan
Grad as Usandsynlighed, fom man ikkun er vant til at betragte lig en
fuldkommen Negation.
Det lader sig altsaa ikke mere betvivle, at Observationerne ligge
hiinsides den Grændse, som de maatte overskride sor at en Firstjernes
Afstand kunne gaae over fra det Umaalelige til det Maalelige. Antager
man den fundne Størrelse for den aarlige Parallare af den 6Ide (Stjerne,
i Svanen (O",3136) som den sande Værdi sor samme, saa folger dems
dens Afstand fra Solen = 657700 af Jordbanens Radier. Lyset
behover noget mere end 10 Aar for at gjennemlobe denne Afstand.
Den er saa stor, at den kun kan begribes, men ikke sandseliggjores.
Alle Forsog paa at gjore den anskuelig, strande ved Eenheden as den