Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

31 Størrelse, hvormed den skal maales, eller paa Størrelsen as det Tal, som bestemmer Eenhedens Gjentagelse. Den Afstand, som Lyset gjennemlober i eet Aar, er os ikke mere anskuelig end den det tilbage- lægger i ti; vælger man derimod en anskuelig Eenhed, f. Er. en Af- stand af 200 Miil, som en Dampvogn kan tilbagelægge i 24 Timer, faa maa den gjore 68000 Millioner saadanne Dagrejser, eller næsten fortsætte sin Reise i 200 Millioner Aar for at tilbagelægge denne Bei. Ethvert Forsog paa at sand selig gjore en Størrelse, som saa langt over- skrider Alt, hvad der her paa Jorden er os tilgængeligt, forseiler sin Hensigt og udarter til det Barnagtige." Bessel, p. a. St. S. — Om de relative Afstande af Stjerner af sorfljellig Orden, hvorledes de as trebie Størrelse sandsynligt ere tre Gange længere borte, samt hvor- ledes man skulde forestille sig Stjernelagenes legemlige Gestalt- ning, finder jeg hos Kepler i Epitome astronomiae Copernicae 1618. T. I. lib. 1 p. 34—39 et mærkværdigt Sled: „Sol hie noster nil aliud est quam una ex Axis, nobis major et clarior visa, quia proprior quam fixa. Pone terrain stare ad latus, una semidiametro viaa lacteae , tune haec via lactea apparebit circulus parvus, vel ellipsis parva, tota declinans ad latus alterum; eritquø simul uno intuitu conspicua, quæ nunc non potest nisi di mi di a conspici quo\is momento. Itaque flxarum sphæra non tantuni orbø stellarum, sed etiam circulo laet is versus non deorsum est terminata.“ se 57 (S. 70.) En ny Planet opdagedes den 8de December 1845 as forhenværende Postsecretair K. Hencke i Driessen, den har erholdt Navnet Astræa, og belegnes ved et paa Ningen ftaaende Anker. Dens Middelafstand fra Solen er omtrent 53 Millioner Miil >2,5752 Jord- asftande fra Solen), og dens Omlobstid 4-4/i°o Aar (Middelbevægelsen — 858",57 i 24 Timer). Til Belønning for denne Opdagelse be- naadede vor Konge, under 4de Febr. 1846, Hr. Hencke need en Guld- medaille, der bar Indskriften: „ingenio et årtiS. endv. Anm. 63 og 81. S. 58 (S. 71.) ,,Si dans les zones abandonees par l’atmosphére du Soleil il s’est trouvé des molécules trop volatiles pour s’unir entre elles ou aux planetes; elles doivent en continuant de cireuler autour de eet astro off rir tout.es les apparences de la lumiere zodiacale, sans opposer de résistauce sensible aux divers corps du systeme planétaire, soit å cause de leur extreme rareté, soit pares que leur mouvement est å fort pen pres le mAme que celui des planetes qu’elles rencontrent1-. Laplace, Exp. du Syst. du Monde (éd. 5.) p. 415. 59 (S. 71.) Lap! ace, p. o. a. St. S. 396 og 414. 60 (©.71.) Littrow, Astr onomie, 1825, Bd. II. S. 107 (Laplace, p. o. a. St. S. 210.) Madler, Astr. 1841, S. 212 61 (S. 72.) See Keplers Betragtning over Planeternes med Af