Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
21 udvide vor aandelige Tilværelse og sætte os, ogsaa naar vi leve i landlig Afsondring, i Berorelse med den hele Jordkreds. Ved dem erholder Kundskaben om det, som, ved Soreiser til den fjerne Pol eller paa de i den seneste Tid næsten under alle Breder oprettede Stationer, bliver udforsket angaaende den samtidige Indtræden af magnetiske Orkaner^ en uimodstaaelig Tillokkelse; ja vi opnaae et Middel til hurtig at gjette Sammenhængen mellem Resultaterne af nye Iagt- tagelser og tidligere kjendte Phænomener. Hvo kan, for at omtale en Gjenstand i Verdensrummet, som for kort siden tiltrak sig den almindeligste Opmærksomhed, hvo kan uden almindelig Kundskab til det sædvanlige Cometernes Lob indste, hvor følgerig Enckes Opdagelse kan være, efter hvilken en Comet, .som i sin eliptiste Bane aldrig træder uden- for vort Planetsystem, aabenbarer Tilværelsen af et dens Bevcegelseskraft hemmende Fluidnm i Verdensrummet? Ved en hurtig sig Udbredende Halvkultur, som drager videnskabelige ResUltater forvansiede over paa den selstabelige Underhold- nings Gebet, antager den gamle Bekymring over et fare- truende Sammenstød af Verdenslegemerne eller over kosmiste Aarsager i Klimaternes indbildte Forværrelse en forandret og derfor endnu mere bedragerist Skikkelse^. Klar Anstuelse af Naturen, om ogsaa kun historist, bevarer fra en dogmatiserende Phantasies Anmasselser. Den lærer, at Enckes Comet, der fnldender sit Lob allerede i 1200 Dage, paa Grnnd af sin Banes Form og Beliggenhed er ufladelig for Jordbeboerne, ufladelig ligesom den store ser og halvfjersindstyveaarige Halleyske Comet fra 1759 og 1835, samt at en anden Comet med kort (seraarlg) Omløbstid, den Bielaske, rigtignok stjærer Jordens Bane, men dog kun kan komme os nær, naar dens Solnære falder i vor Vintersolhvervstiv.