Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
udvide vor aandelige Tilværelse og sætte os, ogsaa naar vi
leve i landlig Afsondring, i Berorelse med den hele Jordkreds.
Ved dem erholder Kundskaben om det, som, ved Soreiser til
den fjerne Pol eller paa de i den seneste Tid næsten under
alle Breder oprettede Stationer, bliver udforsket angaaende
den samtidige Indtræden af magnetiske Orkaner^ en
uimodstaaelig Tillokkelse; ja vi opnaae et Middel til hurtig
at gjette Sammenhængen mellem Resultaterne af nye Iagt-
tagelser og tidligere kjendte Phænomener.
Hvo kan, for at omtale en Gjenstand i Verdensrummet,
som for kort siden tiltrak sig den almindeligste Opmærksomhed,
hvo kan uden almindelig Kundskab til det sædvanlige Cometernes
Lob indste, hvor følgerig Enckes Opdagelse kan være, efter
hvilken en Comet, .som i sin eliptiste Bane aldrig træder uden-
for vort Planetsystem, aabenbarer Tilværelsen af et dens
Bevcegelseskraft hemmende Fluidnm i Verdensrummet? Ved
en hurtig sig Udbredende Halvkultur, som drager videnskabelige
ResUltater forvansiede over paa den selstabelige Underhold-
nings Gebet, antager den gamle Bekymring over et fare-
truende Sammenstød af Verdenslegemerne eller over kosmiste
Aarsager i Klimaternes indbildte Forværrelse en forandret og
derfor endnu mere bedragerist Skikkelse^. Klar Anstuelse af
Naturen, om ogsaa kun historist, bevarer fra en dogmatiserende
Phantasies Anmasselser. Den lærer, at Enckes Comet, der
fnldender sit Lob allerede i 1200 Dage, paa Grnnd af sin
Banes Form og Beliggenhed er ufladelig for Jordbeboerne,
ufladelig ligesom den store ser og halvfjersindstyveaarige
Halleyske Comet fra 1759 og 1835, samt at en anden Comet
med kort (seraarlg) Omløbstid, den Bielaske, rigtignok stjærer
Jordens Bane, men dog kun kan komme os nær, naar dens
Solnære falder i vor Vintersolhvervstiv.