Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

22 Den Varmemængde, som et Verdenslegeme modtager, og hvis Fordeling bestemmer de store meteorologiske Processer i Luftkredsen, bliver tillige modificeret ved Solens lysudviklende Kraft (Overfladens Beskaffenhed) samt ved dens og Planetens relative Stilling; men de periodiste Forandringer, som, efter Tyngdekraftens almindelige Love, Jordbanens Form og Eklip- tikens Skraahed (Jordarens Heldning mod Jordbanens Plan) lide, ere saa langsomme^ og indefluttede indenfor saa snævre Grændser, at Virkningerne neppe efter flere tusinde Aar ville være Uendelige for vore nuværende varmemaalende Instru- menter. Kosmiske Aarsager til TemperatUrens Aftagende, Vandets Formindskelse og Epidemier, som omtales i den nyere Tid, ligesom i Middelalderen, ligge desaarsag ganste udenfor vor virkelige Erfarings Omfang. For at laane andre Erempler fra den physiske Astronomie, som blot vil kunne have liden Interesse uden almindelig Kund- skab til det hidindtil Iagttagne, anfører jeg den eliptisie Bevægelse, som flere Tusinde uligefarvede Dobbeltstjerner have om hinanden, eller rettere om deres fælleds Tyngdepunkt; Solpletternes periodiste Sjældenhed, og endelig den i saa mange Aar regelmæssige Tilsynekommen af talløse Stjernesknd, saudsynligviis planetartig kredsende Aerolither, som paa deres Baner den 12te eller 13de November, ja, som man senere har erkjendt, ogsaa henimod Helgenen Laurentii Fest, den 10de eller Ilte August, stjære vor Jordbane (i det Punkt af samme, hvor Jorden da tillige befinder sig). Paa lignende Maade ville fun generelle Betragtninger af Kosmos lade ane Sammenhængen imellem den ved Bessels Skarpsindighed fuldendte Theorie om Pendulsvingningerne i et lnfttomt Rmn og vor Planets indre Tæthed, jeg kunde sige Stivnelsesrrin; imellem Frembringelsen af kornede Bjerg-