Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
4 4- 2' X 3; eller 4 + 128 X 3 — 388 af de foranforte Dele,
hvilket er dobbelt saa mange Millioner Miil. Man formodede, at en
saadan Planet, om den end var overordentlig ftor, hvisaarsag Nogle
have havt Navnet Herkules i Beredskab, vilde, som en Folge as en
saa uhyre Asstand, og den deraf folgende yderst svage Belysning, neppe
vorde Gjenstand for vort Oje, saalænge det ikke væbnes langt stærkere
end hidindtil, hvorimod man vel antog Muligheden af, at de Perturba-
rioner, som en saadan maatte udove paa Uranus, samt paa de Semeter,
hvis Bauer strække sig til og ud over denne Afstand, engang vilde kunne
paavise Nødvendigheden as en saadan Planets Tilværelse, og al vort
aandelige Øje maaskee omsider vilde gjore Opdagelser i Regioner, til
hvilke vort legemlige Øje ikke vilde formaae at trænge. - Idet jeg
nedskriver delte, der ikkun er en Gjenlagelse af hvad der sindes i min
lille Fremstilling as Astronomiens vigtigste Gjenstande, der udkom 1844,
kan jeg tilfoje: Det aand elige Äje har nu gjort saadan Op-
dagelse, og det legemlige Øje har været lykkelig nok ti l
her at folge dets Vei!
Le Verrier i Paris har af Perturdationerne i Kranusbanen theore-
tifk v'nft, hvor paa Himlen en Planet maatte være at sinde; Dr. Galle
i Kerlin har den 23. September sidftlcden paa dette Sted sogt og
sundet -en.
I Aaret 1781 opdagede den ældre Herschel, ved at gjennemsege
Himlen, Planeten Ura nu s, der indtil vore Tider blev anseet for at
være det yderste Led i vort Planetsystem.
As de med Hensyn til denne Planet anstillede Observationer, der
snart sammenhobede sig, beregnede man dens Bane, og forbedrede samme
hvert Aar, eftersom man erholdt nye Observationer. Da Planeten ved
Hjelp as en sædvanlig Kikkert ikke var at skjælne fra en Firftjerne, saa var-
den Tanke meget naturlig, at den ved tidligere Observationer var bleven
betragtet som en saadan, og virkelig fandt man 17 Observationer fra
1690 til Aarene 70 i det forrige Aarhundrede, ved hvilke den var bleven
feet, men antaget for en Firstjerne. Man troede nu ved Hjelp as saa
fjerntliggende Observationer skarpere at kunne bestemme dens Bane, men
det viste sig snart, at de tidligere Observationer ikke lode sig forene
med den Bane, der var beregnet af Observationer efter 1781, uden at
vise saadanne Feil, som umuligen kunde tilskrives Instrumenternes davæ-
rende ufuldkomne Tilstand. Endnu mere: den nyeste Tids Observa-
tioner, i hvilke Instrumenterne og Methoderne for deres Brug have
gjort saa store Fremskridt, have ligeledes paa en uforklarlig Maade af-
veget fra de for Uranus's Bevægelser beregnede Tabeller.
Sone bekjendt tiltrækker ikke alene Solen enhver Planet, men en-
hver Planet tiltrækker ogsaa enhver anden og periurberer denne i den
Barre, som den vilde beskrive, naar den alene (som ene Led) omkred-