Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
35 4 4- 2' X 3; eller 4 + 128 X 3 — 388 af de foranforte Dele, hvilket er dobbelt saa mange Millioner Miil. Man formodede, at en saadan Planet, om den end var overordentlig ftor, hvisaarsag Nogle have havt Navnet Herkules i Beredskab, vilde, som en Folge as en saa uhyre Asstand, og den deraf folgende yderst svage Belysning, neppe vorde Gjenstand for vort Oje, saalænge det ikke væbnes langt stærkere end hidindtil, hvorimod man vel antog Muligheden af, at de Perturba- rioner, som en saadan maatte udove paa Uranus, samt paa de Semeter, hvis Bauer strække sig til og ud over denne Afstand, engang vilde kunne paavise Nødvendigheden as en saadan Planets Tilværelse, og al vort aandelige Øje maaskee omsider vilde gjore Opdagelser i Regioner, til hvilke vort legemlige Øje ikke vilde formaae at trænge. - Idet jeg nedskriver delte, der ikkun er en Gjenlagelse af hvad der sindes i min lille Fremstilling as Astronomiens vigtigste Gjenstande, der udkom 1844, kan jeg tilfoje: Det aand elige Äje har nu gjort saadan Op- dagelse, og det legemlige Øje har været lykkelig nok ti l her at folge dets Vei! Le Verrier i Paris har af Perturdationerne i Kranusbanen theore- tifk v'nft, hvor paa Himlen en Planet maatte være at sinde; Dr. Galle i Kerlin har den 23. September sidftlcden paa dette Sted sogt og sundet -en. I Aaret 1781 opdagede den ældre Herschel, ved at gjennemsege Himlen, Planeten Ura nu s, der indtil vore Tider blev anseet for at være det yderste Led i vort Planetsystem. As de med Hensyn til denne Planet anstillede Observationer, der snart sammenhobede sig, beregnede man dens Bane, og forbedrede samme hvert Aar, eftersom man erholdt nye Observationer. Da Planeten ved Hjelp as en sædvanlig Kikkert ikke var at skjælne fra en Firftjerne, saa var- den Tanke meget naturlig, at den ved tidligere Observationer var bleven betragtet som en saadan, og virkelig fandt man 17 Observationer fra 1690 til Aarene 70 i det forrige Aarhundrede, ved hvilke den var bleven feet, men antaget for en Firstjerne. Man troede nu ved Hjelp as saa fjerntliggende Observationer skarpere at kunne bestemme dens Bane, men det viste sig snart, at de tidligere Observationer ikke lode sig forene med den Bane, der var beregnet af Observationer efter 1781, uden at vise saadanne Feil, som umuligen kunde tilskrives Instrumenternes davæ- rende ufuldkomne Tilstand. Endnu mere: den nyeste Tids Observa- tioner, i hvilke Instrumenterne og Methoderne for deres Brug have gjort saa store Fremskridt, have ligeledes paa en uforklarlig Maade af- veget fra de for Uranus's Bevægelser beregnede Tabeller. Sone bekjendt tiltrækker ikke alene Solen enhver Planet, men en- hver Planet tiltrækker ogsaa enhver anden og periurberer denne i den Barre, som den vilde beskrive, naar den alene (som ene Led) omkred-