Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

____ ________________________________ 34 63 (S. 75., Bode yttrede 1772, at bet syntes ham sligesom Kepler), ■xit Rummet imellem Mars's og Jupiters Baner var forholdsmæssig for stort, og at, naar man derimellem i en Afstand as 28/io Gange Jor- dens Afstand fra Solen, d. e. omtrent 57 Millioner Miil, tænkte sig en Planet, der da derved fremkom en temmelig regelmæssig Progression imellem alle Planeternes Afstande fra en til anden. Denne Anskuelse blev end ydermere bestyrket ved Opdagelsen af Planeten Uranus; thi skjondt hiint manglende Led i Rækken ingenlunde derved blev udfyldt, saa forogedes dog Progressionen med et nyt Led, som ikke gjorde Undtagelse fra den opstillede Regel. Den 1ste Januar 1801 opdagede Joseph Piazzi i Palermo Planeten Ceres, og man jublede over det fundne Led. Imidlertid forblev den almindelige Glæde over denne nye Opdagelse, dette nye Led i Kjcrden, ingenlunde ublandet; thi ester al Planeten, paa Grund as længere flet Veirlig, var tabt af Syne, formaaede hverken Piazzi, som ogsaa imidlertid havde været syg, eller nogen anden Astronom at gj en sinde den, og man frygtede endog for at have jublet for tidlig, da det endeligt Aarsdagen ester Opdagelsen, altsaa den lste Januar i 802, lykkedes Olbers i Bremen at gjensinde den. Men istedetfor denne ene Planet, som det manglende Led i Rækken, opdagedes kort Tid derefter den 28. Marts samme Aar af Olbers en ny Planet, Pallas, og hvad man for havde havt forlidet, fik man nu formeget. Faa Aar derefter opdagedes endvidere lvende andre Pla- neter, Juno 1804 as Harding, og Vesta 1808 af Olbers; man havde saaledes meer end sormange. Men netop bette blev en Kilde til Trost. Olbers havde nemlig allerede forend han opdagede Vesta, ytlrel Formodning om, at disse smaa Planeter mutigen kunde være Rudera af en ftørre itusprungen Planer, og den ringe Forskjel imellem deres Middelafstande fra Solen, samt deres Baners ovrige Beskaffenhed tale ingenlunde derimod. As denne Aarsag betragtede man dem tilsammen hin' som eet Led, der uden Vanskelighed kan foreges med den nye Planet Aslræa. Naar man tænker sig Asstanden imellem Saturn og Solen deelr i hundrede lige Dele, hvorved hver omtrent bliver 2 Millioner Miil, saa vil Solens Afstand fra de andre Planeter være folgende: fra Merkur.... — 4-s-o X3; elt. 44- 0x3= 4 saadanne Dele; „ Venus.....= 4 + 2°x3; „ 4+ 1x3= 7 „ „ Sorben .... = 4 4- 2lX 3; „ 4-1- 2x3= 10 „ „ „ Mars.....=4 + 2zx3; „ 4+ 3x3= 16 „ „ Asteroiderne =44-23x3; „ 4+ 8X3= 24 „ „ „ Jupiter.... =4 + 2tx3; „ 4+16x3= 72 v Saturn .... = 4 25 x 3; „ 4 32 X 3 ---- 100 „ „ „ Uranus.... = 4 X 3; „ 4 -i- 64 x 3 = 19b „ „ og skulde der endnu hore flere Planeter til vort Planetsystem, saa maatte den, der fulgte paa Uranus, omkredse Solen i en Afstand as