Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

37 O' 15" M. Berl. Tid: A. K. 325° 19' 16" og Deel. — 13° 2V 8". September 24de Kl. 8» 54' 41": A. R. 328° 18' 14" og Deel, — 13° 24' 30". Endog dens Diameter har man i Berlin fundet meget nær at vcere 3 Secunder. — Referenten (S.) i Altonaer Merkur fra 29dc Sep- tember tilføjer: „Neppe har Theorien nogensinde tilkæmpet sig en skjonnere Triumph. Af tilsyneladende uforklarlige Afvigelser i Uranusbanen finder Hr. Le Ver- ner sig berettiget til at angive det Sted, hvor en Planet, der er fjernere end Uranus, maa vcere at see, — og den ubekjcndte Planet blev paa det betegnede Sled ogsaa feet". „Mit dem Genius fteht die Natur im ewigen Bunde; „Was der eine verspricht, leistet die and're gewiß". S. 64 (S. 75.) Na ar Maanens Halvmaal ifølge Burkhardts Be- stemmelser er 0,2725 og dens Rumfang ^o», faa folger deraf dens Tæthed 0,5596, eller 5/» i Sammenligning med Jordens. Jævnfør ogsaa Will). Beer og H. Mädler, der Mond S. 2 og 10, saavelsom Madler, Astron. S. 157. Maanens Rumfang er ester Hansen me- get nær Vsi (ester Mädler ‘Am) af Jordens Rumfang, dens Masse !/87,73 as Jordens Masse. Ved den ftorfte af alle Jupitershrabanter, den lredie, ere Forholdene til Hovedplaneten i Rumfang Vis3?c>; i Masse '/lise«. Angaaende Uranus's Fladtrykning s. Schum. Astr. Nachr. 1844 Nr. 493. Tils. Fra den 24de Aug. 1843 til den 20de Octbr. s. A. maalte Mädler ved Hjelp af ben store Refractor i Dorpat, i syv Obser- vationsrækker, Uranus's l synlige) Tvcermaal, hver Gang i 12 forsis ellig e Retninger. Disse Observationer beregnede Clausen og erholdt folgende Resultat: Wquatorial -Diameteren 4",3274: med en Middel-Feil +. O",0063. Polar-Diameteren.....—3,8910; „ „ „ ±_ 0,0065. Fladtrykningen........— V»,^- Som absolute Talværdier ere de for begge Diameierne fundne vistnok vel store; thi jo klarere Luften var under de forskjellige Observations- rækker, jo mindre fandtes Planetens Diameteren paa Forholdet imellem begge synes derimod, som ogsaa var at vente, Luftens meet eller mindre Reenhed ikke at have havt nogen Indflydelse. - De Paragrapher, som Humboldt ovenfor citerer as Beer und Mädler, der Mond nach seinen kosmischen und individuellen Verhältnissen oder allgemeine vergleichende Selenographie. Berlin 1837, 4, har jeg ikke videre anført, da de fornemmelig indeholde Talstorrelser, som ved senere Observationer ere, om end lidet, dog tiideels blevne modi- ficerede; derimod vil det være min Hensigt, i en Slutningsanmærkning at sammenstille alle de vigtigste, vort Solsystem angaaende, Talforholde. K.