Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

■ ........................................................................ ______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ 40 usammengenommen '/? der jenseitigen Halbkugel aus machen, in keinem wesentlichen Punkte von den übrigen verschieden, p. s. a. St. — s. til- lige C. A. Schum. Astron. S. 133. K- 66 (S. 80.) .De sire ældste Cometer, hvis Baner man har kunnet be- regne, og navnligen af chinefiske Observationer, ere de fra 240 (under Gor- dian HL), 539 (under Justinian), 565 og 837. Medens denne sidste Co- met, hvis Afstand fra Jorden ester Du Scours Beregning i fulde 24 Timer var mindre end 500000 Miil, forskrækkede Ludvig den Fromme i den Grad, at han stistede Kloftere i Haab om derved at undgaae den truende Fare; forfulgte de chinefiske Astronomer aldeles videnskabelig Him- mellegemets Bane, hvis 60° lange Hale snart var enkelt, snart bedt. Den forste Comet, som alene har kunnet beregnes as europæiske Observationer, er den fra 14,6 (ben Halleyske, som man længe, men med Uret, antog for at være den forste med Sikkerhed bestemte). Arago i Annuaire 1836 p. 204. Jævnfor ogsaa nedenst. Amn. 81- 67 (S. 81.) Ara g o i Ann. 1832 p. 209-211. Ligesom Halen af Cometen fra 1402 blev sect ved klart Solskin, saaledes er ogsaa baade Kjcerne og Hale af den store Comet fra 1843 bleven feet den 28bc Februar i Nordamerika (ifølge I. G. Clarke i Portland i Staten Maines om Eftermiddagen imellem Kl. 1 og 3- Man kunde med megen Nojag- lighed maale den tætte Kjcernes Afstand fra Solranden. Kjærne og Hale viste.fig som en meget reen, hvid Skystribe; kun imellem Halen og Kjærnen fandtes et noget morkere Sted. Arner. Journ. of Science XLV. Nr. i. p. 229 (aftrykt i S chum. A str. N achr. 1843, Nr. S. 175). 68 (S. 81.) Philos. Transact, for 1808 P. II. p. 155, og svr i’. I. p. 118, Kjærnernes Tværmaal vare ifølge Herschels Observationer 538 og 428 engi. Miil. Angaaende Dimensionerne af Cometerne fra 1798 og 1805 s. Arag o i Annuaire pour 1832 p. 20.3. 69 (©. 82.) Arag o, des changements physiques de la Come.te de Halley du 15 — 23. Oct. 1885 i Ann. 1836 p. 218—221. Tils. Pendant sa derniere apparition, la comete de Halley a épronvé des changements physiques également remarquables par leur étendue et par leur prompti- tude. Le 15 octobre 1835, sur les 7 heures du soir, la grande lunette rle l’Observatoire de Paris, armée d’un fort grossissement, fit apercevoir dans la nébnlosité de forme circulaire qui porte le nom de chevelure, quelque pen au sud du point diamétralement opposé å la queue , uu seefeur compris entre deux lignes sensiblement droites dirigées vers le centre du noyau. La lumiére de ce secteur surpassait notablemeut celle de tout le reste de la nébulosité. Ses deux rayons limites étaient nettement définis. Le len domain 16, aprés le coucher du Soleil, on reconnut que le secteur du : 5 avait disparu; mais sur une autre partie de la chevelure, Vol. 491, 1812