Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
mener, som ene iagttages ved Comeler. Men aller her mangle vi Data ti i
en skarpere Prsve. Imidlertid anseer Encke saadan Formforandring for
at være uden Indflydelse.
Herpaa gav Bessel i Astr. Nachr. Nr. 310, særskilt aftrykt i
Pogg. Ann. paa ovenanførte Sted, et Svar, hvori han anførte: En
Comet kan ikke stode nogen Deel as sin Masse fra sig, uden selv at er-
fare Modvirkning af den dertil fornødne Krast. Denne tilbagevirkende
Kraft giver Cometens ovrige Dele en Bevægelse i modsat Retning, hvis
Quantitet" netop er saa stor, som Ouantiten as den sig bortfjernende Deels
Bevægelse. Saalænge denne endnu horer til Cometens Masse, vil den
fælleds Masses Tyngdepunkt derved ikke bringes ud as den Bevægelse,
som den oprindelige Tilstand as de paa Cometen virkende Kræfter fore-
skriver. Naar en Deel as Massen adskiller sig fra Cometen og taber sig
i Verdensrummet, saa bibeholder den ovrige Deel af Massen den Be-
vægelse, som den erholder ved Repulsionen as hiin Deels Frastødning
!Bortfjernelse). Denne Deels Tyngdepunkt kan altsaa efter Adskillelsen
ikke have den Bevægelse, som den vilde have havt, dersom ingen Fra-
stødning eller Adskillelse havde fundet Sted. Adskille sig flere Dele fra
Cometen, saa relter deres Indflydelse paa den tiloversblevne Masses
Tyngdepunkt sig efter Sammensætningen af alle de Adskillelsen bevirkende
Kræfter; disse kunne nemlig enten tilsammen ophæve hinanden eller
lade et Overskud tilbage i en bestemt Retning efter Lovene for Kræf-
ternes Parallelogram. I sidste Tilfælde vil Cometens Bevægelse være
forskjellig fra den Bevægelse, som den vilde have alene ifolge Til-
trækningen.
De Bemærkninger, som ifolge det Foregaaende paatrænge sig os,
ere egnede til at overbevise os om, at Cometerne, idetmindste de, soni
have Hale, og derved aabenbare en vedvarende Udstrømning, alene skulde
følge de oprige Verdenslegemers Tiltrækning. Saaftemt Udstrømningen
as de i Halerne sig tabende Dele især skeer i een Retning, og allsaa
de til denne Udstrømning anvendte Kræfter ikke gjensidigen ophæve hin-
anden, saa betinger dette nødvendig en Jndflydelse paa Cometens Be-
vægelse, og der er da ikke mere Sporgsmaal om Indflydelsens Tilstede-
værelse, men kun om dens Størrelse. En saadan Udstrømnings Jnd-
flydelse paa Cometens Bevægelse vil ikkun forsvinde, saaftemt den paa
begge Sider as Periheliet finder Sted paa aldeles tilsvarende Maade.
Slutteligen yttrer Bessel, at begge Hypotheserne for at forklare Co-
metens forkortede Omlobstid, nemlig: Cometens Pulsion og Repulsion,
eller et i Verdensrummet værende og hemmende Medium, unddrage
sig vore Beregninger: Udstrømnings-Hypothesen, fordi Lovene, hvor-
efter Udstrømningen sinder Sted, ere ubekjendle; Modstands-Hypo-
thesen, fordi Lovene for den antagne, modstræbende Æthers Tæthed
samt for de umaalelige Forandringer, soni Cometen lider ved at nærme