Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
melighedssuid en Beflaffenhed og aaben for saa uendelige Formodninger,
p. a. St. S.
79 (S. 87.) Encke, i Astron. Nachr. 1843 Nr. 489. S. 130—
132. Tils. Endvidere i Pog g end. Annalen Bd. XXXVIH S. 573:
„Ueber die Hypothese des wiederstehenden Mittels im Weltraum".
Sammesteds S. 585. Bessel, „Bemerkungen über mögliche Unzuläng-
lichkeit der die Anziehungen allein berücksichtigenden Theorie der Cometen",
I Schum. Astr. Nachr. Nr. 289 havde Bessel om Hypothesen as
et i Verdensrummet værende hemmende Medium yttrer, at han ikke
ansaae den for tilstrækkelig begrundet; at han vel antog den Pons'ske
lEnckeskes Comets forkortede Omlobstid som beviift; men at der, som
han udtrykker sig, ere hundrede Aarsager mulige, der alle kunne frem-
bringe el saadant Resultat, og at man ikke er berettiget til at antage
een bestemt Aarsag, saafreml dens Tilværelse ikke paa anden Maade
er bleven godtgjort eller hvorved idetmindste tillige andre Phænomener
lade sig forklare. Denne g)ttrmg foranledigede Encke til, i Astr. Nachr.
Nr. 305 (tillige aftrykte paa det as mig citerede Sted), at udvikle de
Grunde, der give hiin Hypothese den højeste Sandsynlighed, hvor-
imod han ei heller undlader at anføre de andre nærmest liggende Hypo-
theser, idet han tillige paaviser den ringe Grad af Sandsynlighed de
have. Phcrnomenets Forklaring kunde nemlig søges: a) i en Modifica-
tion i de Newtonske Tiltrækningslove: at Solen muligviis ikke tiltrækker
Cometerne i det omvendte Forhold som Quadraterne as Afstandene; b) i
en videre Modification i Lovene for Tiltrækningens Proportionalitet til
Massen med Hensyn til de perturberende Planetkræster, saa at altsaa
Beregningerne af Pianetperturbationerne da maatte være fejlagtige og
navnligen i den Grad, som man for de anvendte Planetmasser vilde
erholde andre Værdier. c) I selve Emnetens Form kan der ligge en
tredie Kilde til Forklaring, forsaavidt den betragtes som uforanderlig
og uden Udvikling af Hale. — Den Forudsætning, som man ifolge Pla-
netens Form ved disse er berettiget til at gjore: at de, med Hensyn til
den Paavirkning, som de lide udenfra, ere tunge materielle Punkter, i
hvilke saa at sige alle de enkelte Atomers Tiltrækning er cvncenlreret, sinder
ikke i al Strenghed Sted ved Cometerne paa Grund as disses uregel-
mæssige Form. Men ved vor fuldkomne Ukjendskab til Cometernes
egentlige Form, saavelsom til Massens Fordeling i deres Indre, vil
det ikke være muligt, selv om Udviklingen ikke skulde overgaae Analysens
Kræfter, at gjennemfore en saadan Hypothese need nogenlunde Sandsyn-
lighed. — d) Den fjerde og maaskee meest tiltalende Aarsag til Come-
tens forkortede Omlobstid kan søges i denne Art Himmellegemers Form-
forandring og Haler, hvis Udvikling tyder paa en uafbrudt Pulsion og
Repulsion. Dette Phænomen er aldeles ejendommeligt for Cometerne,
og bringes desaarsag uvilkaarlig i Forbindelse med saadanne Phæno-