Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

44 Na ehr. 1836, Nr. 303, S. 238- „For Dorpat stod Stjernen i Conjuuc- tion kun 2“,2 fra Cometens lyseste Punkt. Den var uafbrudt synlig, og blev ikke kjendelig svagere, medens Cometens Kjærne syntes aldeles at svinde for den lille Stjernes (9—10de Størrelse) Glands". 77 (S. 85.) Aragos første Forsøg, paa at anvende Polarisationen paa Cometer, skete den 3die Juli 1819, den Asten, da denne store Come! pludselig kom tilsyne. Jeg var nærværende paa Observatoriet, og har, saavelsonr Mathieu og den nu afdøde Astronom Bouvard overbeviist mig om Migeartetheden af Lysstyrken i Polariskopet, naar samme modtog Co- metlys. Ved Capella (den store Stjerne i Conftellationen Kudffen), som stod Cometen nær og i næsten lige Høide med denne, vare Bille- derne af lige Intensitet. Da den Halleyske Comet i Aaret 1835 kom tilsyne, blev Apparatet stråledes modificeret, at del ifølge den af Aragv opdagede ehromatiske Polarisation gav tvende Billeder med com- pletære Farver (grøn og rod). Annales de Clnmie T. XIII. p. 108. Annuaire 1832, p. 216. „On doit eouclure ,*• siger Arago, „de !’en- semble de ces observations que la lumiére de cométe n’était pas en to tal i té cornposée do rayons doués des prepiiétés de la lumiére direct«, propre ou assimiléo: il s’y trouvait de la hindere téfléchie spéculai- renaent ou polarisée, c’est-å-dire venant du soleil. On ne pent assu- rer d’une matliere absolut- que les cométes brillent seulement d’un éclat d’einprunt. En effet en devenant lumineux par eux niernes, les corps ne perdent pas pour cela la faenlté de réfléchir des lumier>‘s, étrangéres-1. 78 (S. 86.; Arago i Ann. 1832 p. 217—22 ). Sir Iohn Her- schel, Astron. § 488. Tils. „En særegen Omstændighed er bleven be- mærket med Hensyn paa Forandringen af Dimensionerne ved den Enckeste Comet, idet den nærmer sig til og fjerner sig fra Solen, at nemlig den virkelige Diameter as den synlige Taagemasse lider en hurtig Sammen- trækning, idet den nærmer sig Solen, og en ligesaa hurtig Udvidelse, naar den igjen fjerner sig fra den. Walz i Nismes, der iblandt Andre har bemærket denne Omstændighed, forklarer den ved at antage en virke- lig Sammentrykken eller Fortættelse af Volumen, formedelst Trykket as et ætherisk Medium, der bliver tættere i Nærheden af Solen. Det er imidlertid meget muligt, at Forandringen ikke bestaaer i nogen virkelig Udvidelse eller Fortættelse af Volumen hvidere end hvad der skyldes Convergentsen eller Divergcnlsen af de forskjellige Parabler, der beskrives af enhver af Moleculerne henimod eller fra det fælles Toppunkt), men snarere tilkendegiver den verelvise Overgang as de dampformige Stoffer i de overste Dele as en gjennemsigtig Atmosphære enten til synlige Skyer, eller til usynlig Gas, ved den blotte Indvirkning as Kulden og Heden. Dog, det er Tid at forlade en Gjenstand, der er af saa bem-