Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

___________________________ _____________ ________ 48 Febr., as Hr. Brorson i Kiel. Dens Banes Elementer ere ester Dr. Brün- nows Beregning, Astr. Nachr. Nr. 557, S. 65, folgende: Cometen i Solncere, 1846, Febr_____ 25,415156 Berl. Middel-Tid. Periheliets Længde.................. 116° 28' 34", 0) M. Mq. 1846 Den opstigende Knudes Længde..... 102 39 36,5 f Jan. 0. Banens Heldning............................... 30 55 6,6 Ercentricitetsvinklen................. 52 31 33,42 Log. til den halve store Are......... 0,4983398 Dagl. sid. Middel-Bevægelse......... 634",595 Dens Omlobstid er altsaa.......... 20421,4 Dage. Bevægelsen retløbende. Men endnu flere Cvmeler med erkjendlc elliptiske Baner ere blevne opdagede ester at Kosmos udkom i Originalen; saaledes opdagede f. Er. Hr. Bremiker i Berlin een, hvis Omlobstid Hr. Götze fandt at være omtrent 344 Aar; o. s. fr. Det vil desaarsag for Fremtiden være mislig, med Hensyn til disse Verdenslegemer at nævne bestemte Antal, da en nu- merisk Angivelse, som det synes, muligviis neppe vil femme til at gjælde saalænge som et ftorre Værk trykkes. I. 82 (S. 89.) Lau gier i Comptes rendus des Seances de l’Aoad. 1843. T. XVI. p. 1006. 83 (S. 92.) Fries, Vorlesungen über die Sternkunde, 1833, S. 162—267. Et uheldigt Beviis for heldbringende Cometers Eri- ftents findes i Senecas Nat. Quaest. VIL 17 og 21; Philosophen taler her om den Comet, quem nos Neronis principatu lætissimo vidimus et qui co metis detraxit infamiam. 81 (S. 94.) Een as mine Venner, som var vant tit at gjore nøj- agtige trigonometriske Maalninger, saae 1788 i Popayan, en Bye, der ligger under 2° 26' nordlig Brede og 5521) Fod over Havets Flade, i Middagstimen ved klart Solskin og ved skyfri Himmel sit hele Værelse oplyst af en Ildkugle. Han stod med Ryggen mod Vinduet, og da han vendte sig om, havde en stor Deel af den Bane, som Ildkuglen havde gjennemlobet, endnu en yderst skinnende Glands. — (Her være det mig tilladt paa Grund as Anmærkningens Indhold fremdeles at give Ori- ginalens Ord.) „Ich würde mich gern in dem Naturgemälde, statt des widrigen Ausdruckes Sternschnuppe, der ebenfalls ächt deutschen Wörter Sternschuß (fem i Dansk) oder Sternfall (schweb. stjern- fall , engl. star-shoot , ital. stella cadente) bedient haben, wenn ich es mir nicht in allen meinen Schriften zum Gesetz gemacht hätte, da, wo etwas Bestimmtes und allgemein Bekanntes zu bezeichnen ist, daß Un- gewöhnlichere zu vermeiden. Nach der rohen Volksphysik schneuzen und putzen sich die Himmels lichter". I Skovegnene ved Orinoco, ved Cassiquaires eensomme Bredder, horte jeg as de Indfødte i Missionen Dafiva (Relation historique du Voy. aux Régions équinox. T. II. p. 513)