Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

49 endnu ubehageligere Benævnelser. Stjerneskud bleve as dem kaldte Stjer- nernes Urin, og den Dug, som perleagtig bedækker Heliconernes fljonne Blade, Stjernernes Spyt. Smukkere og ædlere aabenbarer den symboliserende Indbildningskraft sig i den litthauske Mythe om Stjerne- skuddenes Væsen og Betydning. „Spindersken, werpeja, begynder at spinde det nysodte Barns Skjcebnes-Traad paa Himlen, og enhver af disse Traade ende i w Stjerne. Nærmer Døden sig Mennesket, saa brister Traaden, og Stjernen falder blegnende til Jorden". Jacob Grimm, Deutsche Mythologie, 1843, S. 685. 85 (©. 94.) Ifølge Beretning af Denison Olm sted, Pros, ved Aale College i New-Haven i Connecticut). S. Poggend. Annalen der Physik, Bd. XXX. S. 194. Kepler, der bandlyser Ildkugler og Stjerneskud as Astronomien, fordi han anseer dem for Meteorer, der opstaae af Jordens Uddunstninger og blande sig med den hose Ælher", udtrykker sig dog i det Hele meget forsigtigt angaaende disse. Stellae cadentes, siger han, sunt materia viscida inflammata. Earum aliqnae inter cadendum absumuntur , aliquae vere in terrain cadunt , pondere sno tractae. Nee est. dissirnile vero, quasdam cotiglobafas esse ex ma- teria foeeulenta, in ipsam au ram aetheream irnmixta: exque aetheris re- gioQø, tractu rectilineo per aereni trajicere, ceu minutos cometas, oc- culta causa motus utrorumque. Kepler, Epit Astron, Copernicanae T. I. p. 80. 80 (S. 94.) Relation historique T. 1. p. 80, 213 og 527. Naar man ved Stjerneskuddene, ligesom ved Cometerne, adskiller Hoved fKjærne) og Hale, saa erkjender man i Halens større Længde og Phæ- nomenets stærkere Glands Atmosphærens større Gjennemsigtighed i Trope- regionerne. Selve Phænomenet behover i disse Egne ikke at indtræffe hyppigere, men vi see bet ikkun lettere og længere. Indflydelsen af Dunstkredsens Beskaffenhed paa Sljerneskuddenes Synlighed viser sig i vor tempereerte Zone, endog oste i meget smaa Afstande. Wartmann beretter, at ved et as November-Phcenomenerne forholdt Mængden af de talte Meteorer sig som 1 :7 paa to hinanden nærliggende Steder, i Gens og Planchettes (Warlmann, Mern, sur les étoiles fiiantes p. 17.) Stjerneskuddenes Haler, over hvilke Brandes har anstillet saa mange nøjagtige og fine Observationer, tor man ingenlunde betragte som Varigheden as Lysets Indvirkning paa Nethinden i Diet. Dens Synlighed varer undertiden et heelt Minul, i sjeldne Tilfælde længere end Lyset as Stjerneskuddets Kjærne; den lysende Bane staaer da for det meste ubevægelig (Gilb. Ann. Bd. XIV. S. 251). O g saa denne Omstændighed bevidner Analogien imellem store Stjerneskud og Ild- kugler. Admiral Krusenstern faae paa sin Reise omkring Jorden Halen af en længe forsvunden Ildkugle lyse en heel Time, og ikkun faave lidet al bevæge sig (Reise Th. I. S. 58). Sir Alexander