Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Burnes beskriver paa en yndig Maade Gjennemsigtigheden af den tørre, Astronomien saa begunstigende Atmosphære i Bokhara, som ligger 1200 Fod over Havspeilet og under 39° 43' Brede: „There is a constant serenity in its atmosphere and an admirable blearness in the sky. At night, the stars have uncommon lustre, an the milky way shines gloriously in the firmament. There is also a neverceasing display of the most, brilliant meteors, which dart like rockets in the sky; ten or twelve of them are sometimes seen in an hour, assuming every colour, fiery, red, blue, pale and faint. It is a noble country for astronomi- cal science, and groat must have been the advantage, enjoyed by the famed observatory of Samarkand11. Burnes, Travels into Bokhara Vol. II. (1834) p. 158. Man tor ikke gjore en enkelt Reisende nogen Lebreidelse for, at han kalder 10—12 Stjerneskud i Timen mange; thi forst ved omhyggelige og paa denne særlige Gjenstand i Europa ret- tede Observationer har man sundet, at man som Middeltal for et Menneskes Synskreds ikkun tor regne 8 Meteorer i Timen (Qnetelet, Corresp. mathém. Nov. 1837 p. 447), medens selv den saa flittig observerende Older s (Schum. Jahrb. 1838, S. 325) indskrænker denne Antagelse til 5—6. 87 (S. 96.) Om Meteor sløv s. Ara g o, Annuaire pour lö32, p. 254. Jeg har for ganske nylig paa et andet Sted (Asie centrale T. I. p. 408) sogt at vise, hvorledes det scythiske Sagn om det hellige Guld, der faldt glodende fra Himlen, og blev Paralaternes gyldne Hordes Ejendom lHerod. IV. 5—7;, sandsynligviis er opstaaet af en dunkel Erindring om et Asrolithfald. De Gamle tale ogsaa (Dio Cassius LXXV. 1259) paa en fabelagtig Maade om Solv, der faldr fra Himlen, hvormed man under Keiser Serverus sorsogte al overtrække Mynter as Brouce; ikke destomindre erkjendtes dengang allerede det me- ralliske Jern i Metevrstenene (Plin. II. 56), Det oste forekommende Ud- tryk lapidibus pluit tør man iovrigt ikke altid udlyde som Fald as Avro- lither. I Liv. XXV, 7 refererer del sig vistnok til smaa Masser (Pimp- fteen, rapilli), udkastede as den endnu ei aldeles (tutte Vulkan Mons Al- banus, Monte Cavo; s. Heyne, Opuscula acad. T. III. p. 261 og H Um- boidl, Relat. hist. T. I. p. 394. I en anden Jdeekreds henhører Her- tules^s Kamp med Ligyerne paa Vejen fra Kaukasus til Hesperiderne; dette er et Fvrsog paa mythisk at forklare Oprindelsen til de runde af Ouarts bestaaende Nullefteen, som udgjore den lig y ske Steen ager ved Rhone-Floden s Munding, hvis Oprindelse Aristoteles tilskriver eu Eruption gjennem een ved et Jordskjcelv dannet Spalte, som Posi- donius derimod antager fremkommet ved Bølgeslaget af Indsoers Bande. I de Aeschyleiske Fragmenter as „den loste Prometheus" ligner alt en allegorisk Fortælling om Faldet af en Mrolith: Jupiter trækker- en Sky sammen, og „lader rundt onikring Landet bedække ved en Regn