Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

51 af runde Stene". Allerde Posidonius har tilladt sig al spotte over den geognostiske Mythe om Rullesteen og Blokke. Den ligyske Steen- ager have de Gamle iovrigt beskrevet aldeles naturtro. Egnen hedder nu La Crau. S. GUoriN, Mesures barométriques dans les Alpes et Me- teorologie d’Axignou 1829, chap. XII. p. 115. 88 (S. 96.) Mrolithernes Vægtfylde varierer imellem 1,9 (Alais og og 4,3 s Tabor). Deres sædvanligste er 3, Vandets antaget —- 1. Hvad de i Teilen angivne Ildkuglers virkelige Diametre angaae, da flotte disse Tal sig paa de saa nogenlunde sikkre Maalinger, som det har været mu- ligt at erholde. Disse Maalinger give for Ildkuglen i Weston (Connec- ticut 14de Decbr. 1807) kun 500, for den af Le Roi observerede (10de Juli 1771) omtrent 1000, og for den af Sir Charles Blagden jugerede (l8de Januar 1783) henved 2600 Fods Diameter. Brandes (Un- terhaltungen Bd. I. S. 42) giver Stjerneskuddene 80 —120 Fods Diameter, og lysende Haler fra 3 til 4 Miils Længde. Men det mang- ler ingenlunde paa optiske Grunde for, at man som oftest meget over- vurderer Ildkuglers og Stjerneskuds synlige Diameter. Med Ceres's Rumsang (skulde man end ikke ville antage denne Planets Diameter højere end 70 engelske Miil) vil Ildkuglernes Rumfang dog vel ikke være at sammenligne. S. det i enhver Henseende ligesaa nøjagtige som for- træffelige Skrist: On the Connexion of the Physical Sciences 1835, p. 412. -■ For nærmere at forklare del, jeg Side 96 har sagt om den store, endnu ikke gjensundne Mrolilh i Floden ved Narni, giver jeg her det af Pertz fremdragne Sted af Chronicou lienedicti, monachi Sancti An- drere in Monte Soracte, et Document fra det tiende Aarhundrede, sone opbevares i Bibliotheket Chigi i Rom. Hiin Tids barbariste Skrive- maade lader jeg uforandret. ..Anno - 921 — temporibus domini Jo- hannis Decimi pape, in anno pontificatus iliius 7. visa snnt signa Nam inxta urbem Romain lapides plurini de coelo cadere visi sunt. In civitate quæ vocatur Narnia tam diri ac tetri , ut nihil aliud cre- ,jatur, quam de infernalibus locis deduct! essent. Nam ita ex illis la- pidibus unus omnium maximus est, ut decidens in flumen Noruus, ad mensuram utiias cubiti super abuas fluminis usque hodie videretur- Nam et ignitæ faculæ de coelo plurirnæ omnibus in hac civitate Ro- mani populi visæ sunt, ita ut pene terra contingeret. Aliæ caden- ces &c.‘- (P e rtz, Monum. German, hist. Scripteres. T. III. p. 715.) Onr Aörolithcn ved Aegos Potam oi, hvis Fald den Pariske Chronik fast- sætter i Olymp. 78, 1 (B öckh, Corp. Inscr. græc. T. II. p. 302, 320 og 340) jævnfor Aristot. Meteor. I, 7 (Ideler Comm. T. I. p. 404— 407); Stob. Ecl. phys. L, 25 p. 508, Heeren; Pint. Lys. c. 12. Diofj. Laert. il., 10. (S. ogsaa de senere Noter 95, 13, 14 og 15.) Jfslge et mongolsk Folkesagn skal der i Nærheden as den gule Flods Kil- der i det vestlige Cbina, paa en Slette være nedfaldet fra Himlen et 40