Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

56 I Aaret ls48 viste Strømmen sig paa del bestemteste i Natten fra den 13. til 14. Novbr. (Astr. Nachr. 1838 Nr. 372.) 93 (S. 99.) Det er mig ikke ubekjendt, at as de 32 Stjernestud, der paa Prof. Brandes's Foranledning samtidig observeredes i Schlesien i Aaret 1523, nogle synes at have naaet en Hoide af 457/1», af 60, ja 100 Miil (Brandes, Unterhaltungen für Freunde der Astro- nomie und Physik, Hest. I. S. 48); men Olbers antager paa Grund as Parallarens Lidenhed alle Bestemmelser, der overstige 30 Miil, ror tvivlsomme. 94 (S. 99.) Den planetariske Translations-Hurtighed, Fremryknin- gen i Banen, er ved Merkur 6,6; ved Venus 4,8; ved Jorden 4,1 Miil i Sekundet. Tils. Ved Mars 3,4; Vesta 2,7; Juno 2,6; Ceres 2,5; Pallas 2,5; Jupiter 1,7; Saturn 1,3; Uranus 1,0. S. 9 ’ (S. 99.) Chladni har fundet, at en italiensk Physiker, Pavlo Maria T er zag o, ved den Lejlighed, al der 1660 i Mailand dræbtes en Franciskaner-Munk ved Faldet af en Mrolith, først har udtalt Mulighe- den af, at Mrolither kunne være Maanestene. Labant philosophorum mentes, siger han i sit Skrift (Musaeurn Septalianum, Manfredi Sep- talae, Patricii Mediolanensis, industrioso labore constructum, Tortona 1664, p. 44), sub ho rum lapi du m ponderibus; ni ciicere velimus, lun am terrain alteram, sive Mun durn esse, ex cujus - moutibus divisa frusta in inferiorem nostrum hmic orb em delabantur. Uden at vide noget om denne Formodning, blev Olbers i Aaret 1795 efter den berømte Sleen- Negn ved Siena (ben 16. Juni 1794) ledel paa Undersøgelsen om, hvor stor den oprindelige Hurtighed maatte være, naar Masser, som ud- kastedes fra Maanen, skulde kunne naae at komme til Jorden. Et saa- dant geometrisk Problem beskæftigede i ti til tolv Aar Analytikerne Laplace, Biot, Brandes og Poisson. Den dengang endnu meget ud- bredte, men nu opgivne Mening om virksomme Vulkaner paa den vand- og lufttomme Maane, begunstigede i Publicuni Forverlingen af, hvad der blot var mathematisk muligt med hvad der var physikalsk sandsyn- ligt, d. v. s. hvilke Hypotheser der vare at foretrække for andre. I den relative Hurtighed, nemlig fra 4 til 8 Miil i Sekundet, hvormed Ild- kugler og Stjerneskud ankomme i vor Atmosphære, troede Olbers, Bran- des og Chladni at finde en Gjendrivelse sor Muligheden af deres sele-' nitiske Oprindelse. For at naae til Jorden vilde, efter Olbers, uden at bringe Lustens Modstand med i Regning, en Begyndelses-Hurtig- hed as 780 Fod i Sekundet være tilstrækkelig (efter Laplace 7377 F., ester Biot 7771 F., efter Poisson 7123 F.) Laplace kalder denne Be- gyndelses-Hurtighed kun 5 til 6 Gange ftorre end den, som Kraften i vore Skydevaaben frembringer (mutigen at denne Differents for Frem- tiden bliver betydelig mindre ved Opdagelsen af det erploderende Bomuld eller erploderende Trcetrcrvler i Almindelighed. S.); men Ol-