Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

61 Mærkværdig er ligeledes Mængden af Stjernestud i Begyndelsen af December Maaned. For deres periodiske Gjentagelse som Meteorstrom tale de gamle Observationer af Brandes i Natten fra den 6. til den 7. De- cember 1797 (i hvilken han talte 2000 Stjerneskuds og maaskee den uhyre Mængde af AÄvlither, som faldt den 11. December 1836 i Brasilien ved Rio Assu i Nærheden as Landsbyen Macao (Brandes, Unterhal- tungen für Freunde der Physik, 1825, Hest. 1. S. 65, ogComp- tes rendus T. V. p. 211). Capocci har fra 1809 ti( 1839 anført tolv virkelig falbue Avrolither imellem den 27. og 29. November, andre dm 13. November, den 10. August og 17. Juli (Comptes rendus T. XL p, 357). Del er paafaldende, at mart i den Deel af Jordbanen, som svarer til Maanederne Januar og Februar, maaskee ogsaa til Marts, ikke har kunnet bemærke nogle periodiske Stjerneskud eller Aörolithstromninger; dog har jeg den 15. Marts 1802 i Sydhavet observeret paafaldende mange Stjerneskud, ligesoin der ogsaa blev feet en Sværm as samme i Staden Quito kort forend det uhyre Jordskjælv i Riobamba (ben 4. Februar 1799). Særdeles Opmærksomhed fortjene desaarsag hidindtil Epocherne: Den 22-25. April, „ 17. Julius (17—26. Jul. ?) (Quet. Corr. 1837, p. 435.), „ 10. August, „ 12—14. November, „ 27—29. November,, „ 6—12. December. Saa stor end Forskjellen er mellem isoleerte Cometer og faadanne med Asteroider fyldte Ringe, saa vil Frequentsen af disse Stramninger dog ikke sætte os i Forundring, naar vi betragte Universets Rumudfyld- ning ved Myriader as Cometer. J (S. 102.) Ferd. v. Wran gel, Reise längs der Nord- küste von Siberien in den Jahren 1820—1824, Th. N S. 259. Angaaende den 34-aarige Tilbagevenden af November-Slrom- ningens tættere Sværm, s. Olbers i Schum. Jahrb. 1837, S. 280 — Tils. „Es scheint —, daß überhaupt eine sehr große Menge der pla- netarischen Molecülen, die die Sternschnuppen bilden, in Bahnen um die Sonne gehen, die die Ebene der Erdbahn zwischen dem 18. und 21 Grad des Stiers schneiden. Diese einander sehr nahen, unter sich fast parallelen Bahnen bilden gleichsam eine gemeinschaftliche Straße für viele Myriaden, ja für viele Millionen dieser winzig kleinen Asteroiden, die in nicht sehr verschiedenen Umlaufszeiten, vielleicht von 5 oder 6 Jahren ihre Umkreisung der Sonne vollenden. Auch aus dieser gemeinschaft- lichen Straße scheinen sie sehr ungleich vertheilt; bald in einem dichten Schwarm zusammen gedrängt, bald wieder von einander gesondert. Im