Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

77 rneb Stjernerne blandede taageagtige Masse, spiller her samme Rolle som ved de opløselige Taager, men paa en aldeles underordnet Maade. Næsten allevegne, hvor vi udenfor Melkevejen skue tæt sammen- trængte Stjerner, see vi tillige, at de søge at gruppere sig omkring eet eller flere Midtpunkter; at de synes at adlyde en tiltrækkende Krast, ligesom de forskjellige Legemer i vort Solsystem; at denne Krast ende- ligen allerede har virket i visse afrundede Grupper, og i disse frem- bragt meget betydelige Fortætninger. Et Sporgsmaal ligger os her meget nær. Hvorfor skulde Stjernerne i den store Taage, til hvilken vi hore, mere end hine have undgaaet en lignende Virkning af denne Krast? Bare Stjernerne engang ligeligen fordeelte, faa see vi, at denne Tilstand er ophørt og har maattet ophore, hvilket med hver Dag i hojere Grad vil finde Sted. Selv i Melkevejen er det langtfra^ at Stjernerne ere ligeligen fordeelte; Herschel har tvertimod ved sit gore Teleskop her paaviist 157 særskilt begrcendsede Grupper, foruden 18 lignende paa Grændsen as samme, og sindes disse enkeltviis anforte i Cataloget. Hvem der i en mork og aldeles klar Nat nojagtigen beskuer den Deel as Melkevejen, som ligger imellem Skytten og Perseus, vil deri sinde 18 ved særegen Lysglands charakteriserede Regioner. Saaledes seer man s. Er. een meget glimrende Stjernetaage under Skyttens Piil; een lignende i Sobie s kys Skjold; endvidere een glimrende norden og een lidet vesten for de tre Stjevner i Ornen; een svagere langagtig i Skuldren af Ophiuchus; tre glimrende ved Stjernerne ce, ß og / i Svanen; tre henimod og i Cassiopeia; een meget glimrende i Haandgrebet as Perseus's Sværd; (imellem Stjernerne « og 7 i Cassiopeia er der et meget morkt Sted). I ingen Deel af Melkevejen har der viist sig nogen saa øjensynlig Concentrations Bevægelse, og i en saa stor Maaleskok, som i det Rum, der adskiller Stjernerne ß og 7 i Svanen. Ved at udmaale dette Run: og ester den tidligere anforte Tællings - Methode sandt Herschel, at man deri kunde tælle 331000 Stjerner. Denne uhyre Gruppe tilkendegiver allerede en Art Deelning; 165000 Stierner synes at bevæge sig i een - Retning, og de andre 165000 i den modsatte. Alt retscerdiggjor saaledes denne berømte Astronoms Mening, at Concentrations - Kraften (the clustering power) i Tidernes Lob ufeil-