Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

76 Sonnensystems, 1837, S. 43, om Perseus som Centrallegeme for hele Stjernelaget; endvidere Otho Struve i Bull, de l’Acad. de St. Petersb. 1842, T. X. Nr. 9. p. 137—139, som ved en feriere Combina- tion fandt Solbevægelsens Retning at være mod Punktet 261° 23' A. R., + 37° 36' Deel.; og som Middeltal af Argelanders og fit eget Arbeide, ved en Combination as 797 Stjerner, mod 259° 9' A. R., -s- 34° 36' Deel. 31 (S. 120.) Rectaseenstonen tælles som bekjendt fra det Punkt, i hvilket Jordbanens Plan (Ekliptiken) skjærer Jordens ALquator ben 20.—21. Marts, fra Foraars-Jevndognspunktet; da dette imidlertid er variabelt og navnligen bevæger sig omtrent 0",52 fra Ost mod Vest; saa maa man desaarsag tillige, som ovenfor i Texten, angive for hvilket Tidspunkt eu given Bestemmelse gjælder. S. (S . 120.) Aristot. de Coelo III, 2 p. 301, Bekker; Phys. VIII, 5 p. 256. 33 sS. 121.) Savary i Connaissance des temps, 1830, p. 56 og 163- Enere, Berl. Jahrb. 1832, S. 253 og fremdeles. Arag o i Annuaire 1834, p. 260—295. John Herschel i Mem. of the Astron. Soc. Vol. V. p. 171. 34 (®. 121.) Bessel Untersuchung des Theils der plane- tarischen Störungen, welche aus der Bewegung der Sonne entstehen, i Abh. der Berl. Akad. der Wissensch. 1824 (Mathern. Classes S. 2—6. Sporgsmaalel var forst bragt paa Bane af Johan Tobias Mayer i Comment. Soc. Reg. Gotting. 1804—1808 Vol. XVI. p. 31—68. 35 (S- 122.) Philos. Transact, for 1803 p. 225. Arago i An- nuaire 1842 p. 375. Ml man beqvemmere sandseliggjore sig den i Texten tidligere betegnede Firstjernernes Afstand, saa erindre man sig, at, naar vi tænke os Jordens Afstand fra Solen at være een Fod, Uranus's Asstand fra Solen da bliver i 9 Fod, og Stjernens, Vega i Lyren, 34*/« geographisk Miil. 36 (S. 122.) Bessel i Schum. Jahrb. für 1839, S. 53. a" * (S. 122.) Mädler, Astr. S. 476. Samme Fors, i Schum. Jahrb. 1839, S. 95. 38 (S. 124.) Sir William Herschel i Philos. Transact, for 1817. P. II. p. 328. 39 (S. 124.) Arag o i Annuaire 1842, p. 459. Tils. Vil Melke- vejen evig beholde den Form, under hvilken vi skue den? Etter viser den ikke allerede Spor paa en Forrykning (dislocation), paa en Op- losning (dissolution) ? - Herschel den ældre har ved tusinde og atter lusinde Observationer tydeligen paaviist, at Melkevejens Hvidbed for største Delen hidrører fra et Agglomerat as Stjerner, der ere fer smaa og for svage til at kunne skjelnes enkeltviis. Den i visse Forhold