Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

75 met, hvorved deres gjensidige Stillinger forandres og Stjernegrupper i Aarhundredernes Lob erholde meer eller mindre forandret Udseende. Denne Firstjernernes egen Bevægelse blev ulige nøjere bekjendt og for en stor Deel udtrykt i bestemte Talværdier, da Bessel 1818 havde be- regnet Bradleys Stjerne-Observationer fra 1750 til 1762, og sammen- lignet disse med Positionerne i Piazzis Stjerneeatalog fra 1800 og andre ved senere Observationer as de samme Stjerner fundne. Heraf fremgik nemlig, at næsten Halvdelen af alle de i begge Cataloger sig befindende Stjerner, hvis Antal er 2959, havde en aarlig egen Bevægelse af Vio Secund og derover; uden Forskjel om de for os synes store eller smaa. Blandt 71 Stjerner, hvis aarlige egen Bevægelse Bessel fandt at overstige % Secund, var der kun 4 af første Størrelse. En betydelig egen Bevægelse have Stjernerne: Arcturus, [i i Cas- sio peia, d i Eridanfloden, Nr. 61 i Svanen og den med Nr. 1830 betegnede Stjerne i den Groombridger Catalog. De tvende sidstnævnte have de betydeligste egne Bevægelser, som man hidindtil har erkjendt hos nogensomhelft Firstjerne, idet Førstnævntes er 5,z,166 og Sidstnævntes 6",96 aarlig. En saadan tilsyneladende Bevægelse maa ubetinget være Folgen as een eller flere virkelige; det være sig nu hos den paagjeldende Stjerne eller hos vort Solsystem, sandsynligviis hos begge. Den til- syneladende Bevægelse maa nu iovrigt frem g aae af hvilkensomhelst as de anførte Aarsager den vil, saa er del dog i ethvert Tilfælde aaben- bart, at en Stjerne, som har en sand Bevægelse as bestemt Størrelse og Retning, ubetinget maa vise en storre Fremflriden paa Himlens Bue, jo mindre dens sande Afstand er; og af denne Aarsag valgte Bessel den 61de Stjerne i Svanen lil Gjenstaud for fin mindeværdige Undersøgelse. Det astronomiske Selskab i London tilstillede ham i denne Anledning dets Guldmedaille, og Sir John F. W. Herschel udtalte paa Selskabets Forsamlingsdag, den lfte Februar 1841, sig paa den værdigste Maade om Bessels Fortjenester i denne Retning. Peters paa Pulkova har observeret Stjernerne 61. Cygni, Arcturus, a Lyræ, Capella, a Cygni, t Ursæ maj. og Nr. 1830 as den Groombridger Catalog. Parallaxen for 61 i Svanen sandt han — 0",348 +. 0",680; fra Ca- pella ukjendelig; de andre Resultater ere endnu ikke bekjendtgjorte. For Polarstjernen fandt Peters as andre Observationer (Bull, de l’Acad. Imp. des sciences de St.-Petersbourg Tom. II. Nr. 22) Parallaxen = O",067 + 0z/,012; Lundahl fandt den derimod (De numeris nutationis et aber- rationis constantibus. Helsingf. 1842) — O", 147 _+ 0z/,030. K. 30 (©. 120.) Om Solsystemets Bevægelse ester Bradley, Tobias Mayer, Lambert, Lalande og William Herschel s. Arago i Annuaire 1842, p. 388 -399. Arg elander i Schum. Astr. Nachr. Nr. 363, 364, 398, og i Afhandlingen von der eigenen Bewegung des 6*