Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

79 underordnede Classer med Hensyn paa deres Klarhed og Udstrækning. For det Fjerde, planetariske Taager; for det Feyrte, Sljerne- taager, og for det Sjette Ta age stjern er. Den betydelige opliste Styrke,, hans Kikkert Lesad, har ledet til Opdagelsen as en stor Mængde saadanne Gjenstande og viist, at de ingenlunde ere eensformig sordeelte over Himlen, men, i Almindelighed talt,, fortrinsviis udbredt over et bredt Belte, der skjærer Melkevejen paa det nærmeste under rette Vinkler, og hvis almindelige Retning ikke afviger meget sra Timecirklen fra O1 til 121. I nogle Dele as dette Belte, især hvor det gaaer igjennem Stjernebille- derne Jomfruen, Berenices Lokker og den store Bjorn, ere de samlede i stort Antal; dog ere de for storste Delen teleskopiske og kunne kun sees med de stærkeste Instrumenter, p. a. St. S. (The nebulous region of the heavens forms a nebulous milke way, composed of distinct nebulae as the other of stars“. I. Herschel i et Brev til Forfatteren dat. Marts 1829. 43 (S. 126.) John Herschel, Astron. § 585. Tils. „Dersom Sammenligninger mellem Stjernernes tilsyneladende Størrelse og deres Antal ikke lede til nogen bestemt Slutning, da forholder det sig anderle- des, naar vi see dem i Forbindelse med deres Fordeling paa Himmelhvæl- vingen. Rigtignok, hvis vi bleve staaende ved de tre eller fire forste Størrelser, sinde vi dem sordeelte med temmelig Upartiskhed over hele Himlen, men, hvis vi medtage alle dem, der ere lynlige for vort blotte Øje, ville vi bemærke en betydelig og bastig Tilvcert i Antal, altsom vi nærme os Grændserne as Melkevejen. Og naar vi komme til de tele- skopiske Stjerner, da finde vi dem sammenpakkede over al Forestilling, langs med den hele Omkreds af denne Cirkel og den Green, som den udsender; saa at dens Lys virkelig ikke er andet end en Sammensætning as Stjerner, hvis Størrelse i Gjennemsnit kan antages mellem tiende og ellevte." p. a. St. S. 44 (S. 126.) A rag o i Annuaire 1842, p. 282—285, 409—411 og 439-442. ■is (S. 126.) Olbers über die Durchsichtigkeit des Weltraums i Bodes Jahrbuch, 1826,x ©. 110—121. 46 (S. 127.) „An opening in the heavens“, William Hers che i Transact, for 1785 , Vol. LXXV. P. I. p- 256. L e Fran^a is Lalande i Connaiss. des temps pour Fan VIII (1800) p. 383. Arag o i Annuaire 1842, p. 425. Tils. „Il y a dans le corps du Scorpion un espace de quatre degrés de large dans lequel on n’aper^oit pas d’étoi- les. Sur le bord occidental de ce vaste trou obscur, existe la nébu- leuse marquee 80 dans le catalogue de la Connaiscince des Temps , la iiébuleuse qu’Herschel considers comme uu des amas d etoiles les plus riches et les plus condenses que le firmament p uis se off rir aux medita- tions des astronomes“.