Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

80 „Le meme phénoméne se produit pres du quatriéme groupe nébu- leux de Connaissance des Temps. Ce groupe est également situé sur le bord occidental d’un espace ou. il n’y a pas d’étoiles“. ,,Rapprochons ces faits de Fobservation qui nous a montre les stol- les tres-condensées vers le centre des nébuleuses sphériques; de I’obser- vation ou nous avons puisé la prouve que ces astres obéissent sensible- ment å une certaine puissance de condensation, et nous nous sentirons disposes å admettre avec Herschel, que les nébuleuses se sont quelque- fois formées par le travail incessant d’un grand nombre de siedes , aux dépens des étoiles dispersées qui primitivement occupaient les regions environnantes ; et l’existence d’espaces vides, d’espaces ravages, suivant l’expression pittoresque du grand astronome, n’aura plus rien qui doive confontre notre imagination“, p. a. St. S. 41 (©. 127.) Ari ft 0 t. Meteor. II. 5, 1. Seneca, Natur. Quaest. I, 14, 2. „Coelum discessisse“ i Cie. de Divin. I. 43. 48 (S. 127.) Arag o i Annuaire 1842, p. 429. 49 (S. 128.) I December 1837 Me Sir John Herschel Stjernen tj i Argo, der hidindtil uforandret havde viist sig som en Stjerne as anden Swrrelse, hurtigt at tiltage til første Størrelse. I Januar 1838 var In- tensiteten as dens Lys allerede lig Stjernens a i Centauren. Ifølge de nyeste Efterretninger fandt Maclear i Marts 1843 den lige saa glimrende fom Canopus; ja a i Korset saae aldeles dæmrende ud ved Siden as g i Argo. 1) 0 (S. 128.) „Hence it follows that the rays light of the remotest nebulae must have been almost two millions of years on their way, and that consequently, so many years ago , this object must already have had an existence in the sideral heaven, in order to send out those rays by which we now perceive It". William Herschel i Transact, for 1802, p. 498. J,ohn Herschel, Astr. § 590. Tils. Da Herschel udgav sin Astronomie (1835), havde man endnu ikke feet sig istand ril al komme til nogen positiv og overeensftemmende Slutning angaaende Stjernernes Parallare; man formaaede nemlig dengang kun med Sikkerhed at svare, at der blandt alle de observerede Stjerner ikke fandtes nogen, hvis aarlige Parallare oversteg et Secund, og son: en Følge deraf kunde ingen Stjernes Afstand være mindre, end 4800000000 Jordradier eller omtrent 4100000000000 Miil; „i saadanne Tal", siger Herschel p. a. St., „taber imidlertid Indbildningskraften sig aldeles. Den eneste Maade, hvorpaa vi kunne danne os en Forestilling om saa- danne Mellemrum, er ved at bemærke den Tid, Lyset vilde behove for at giennemlobe dem. Nu bevæger Lyset sig, som vi vide, med en Hastig- hed af 41000 Miil i Seeundet; det vilde altsaa behove SOl>000000 Se- cunder eller over tre Aar til en saadan Reise ester et meget lavt Over- stag. Hvilken Afstand maae vi da vel lillægge de utallige Stjerner af