Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

89 as Alpekjædens sydlige Skraaning maa ikke blot tilskrives dens Rumsangs Størrelse, men saaledes som Elie de Beaumont (Rech, sur les Révol. de la surface du Globe 1830 p. 729) antager, for største Delen de Mxlaphyr- og Serpentin - Masser, som have hævet Kjæderi. Paa Skraaningen af Ararat, der tilligemed Kaukasus ligesom ligger i Tyngdepunktet af det af Europa, Asien og Afrika bestaaende gamle Continent, vise Fedorows nøjagtige Pendulsorsøg eiheller Huulninger, men tætte vulkanske Masser (Parrot, Reise zum Ararat, Bd. II. S. 143). Bed Carlinis og Planas geodætiske Operationer i Lom- bardiet har der viist sig Differentser imellem umiddelbare Polhoide- Beftemmelser og saadanne, som have været Resultater af hine Opera- tioner, fra 20" indtil 47",8. (S. Eremplerne fra Andrate og Mondovi, Mailand og Padua i Operations géodés. et astron, potir la mesure d’nn arc du parallele moyen T. II. p. 347; Effemeridi astron, di Milano, 1842 p. 57.) Reduceres Mailand til Bern ester den franske Triangu- lering, saa sindes dens Brede at være 45° 27' 52", medens denne as umiddelbare astronomiske Observationer folger al være 45° 27' 35". Da Perturbationerne strække sig i den lombardiske Slette indtil Parma, langt sonden for Po (Plana, Opérat. géoj. T. II. p. 847), saa kan man formode, at der selv i Slettens Jordbeskaffenhed maa ligge skjulte Aarsager, der bortlede fra den sande Lodlinie. Lignende Er- faringer har Struve gjort i de fladeste Dele af del ostlige Europa (Schumacher, Astron. Nachr. 1830, Nr. 164, S. 399). Om Ind- flydelsen as tætte Masser, font man forudsætter i en ringe, med Alpe- kjædens Middelhoide lige Dybde/ s. de analytiske Udtryk (ester Hossard og Rozet) i Comptes rendus T. XVIII. 1844, p. 292, der ere at sammenligne med Poisson, Traité de Mécanique (2 6cl.) T. I. p. 482. De tidligste Hentydninger paa Bjergarternes Indflydelse paa Pendulets Svingninger har sorovrigt Thomas No ring givet i Philos. Transact, for 1819 p. 70—96. Ved de Slutninger, man gjor fra Pendulets Længde lil Jordens Krumning, maa man ikke oversee den Mulighed, at Jord; skorpen kan have været stivnet tidligere, end metalliske og basalriste Masser ere trængte frem fra Dybden gjennem aabne Gangkloster og komne Overfladen nær. 63 (S. 14L) Laplace, Expos, du Syst. du Monde p. 231. 64 (©. 141.) La Caillcs Pendulmaalinger ved det gode Haabs Forbjerg, som Mathieu med megen Omhyggelighed har beregner (D e lamb r e, Hist, de FAstron, an 18me siécle p. 479), give en Flad- trykning as Vssm; men efter, gjentagne Sammenligninger af Observa- tioner under famine Breder i begge Hemisphærer (Ny - Holland og Malouinerne sammenlignet med Barcelona, Ny-Uork og Dünkirchen) er der hidindtil ingen Grund forhaanden til, at antage den sydlige Halv- B. v. Humboldt, Kosmos, i. 7