Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

88 efter Mathieu 7288,2, og imellem Formentera indtil Den Unst ester Biot |/304. Samml. Baily, Report on Pendulum Experiments i Memoirs of the Royal Astron. Society Vol. VII. p. 96; tillige B 0 reniUs i Bulletin de 1’Acad de St. Pétersbourg 1843 T, I. p. 25. — Det forste Forflag til, at anvende Pendulets Længde til Maalbestemmelse, og at fastsætte den tredie Deel af Secund - Pendulet (som om dette allevegne var lige langt) ligesom en pes horarius til et almindeligt Normalmaal, der as alle Nationer stedse kan gjenerholdes, findes i Huygens Horo- logium oscillatorium 1763, Prop. 25. Et saadant Onske blev 1742 paa et under LEquator offentlig opstillet Monument paany udtalt af SSeitgiter, La Condamine og Godin. Paa den ftjonne Marmortavle, som jeg har sect endnu ubeskadiget i det forhenværende Jesuiter - Collegium i Quito, hedder det: Penduli simplicis aequinoctialis unius minu ti secundi arche- typus, mensurae naturalis exemplar, utin'am universalis! As det, som La Condamine i sin Journal du Voyage å l’Équateur 1751. p. 163, siger om uudfyldte Steder i Indskriften og nied Hensyn til hans Uenighed angaaende Tallene med Bouguer, formodede jeg at sinde betydelige For- skjelligheder imellem Marmortavlen og den i Paris bekjendtgjorte Indskrift. Men ester flere Sammenligninger bemærkede jeg kun tvende aldeles ube- tydelige: ex arcu graduum 3V- istedetfvr ex aren graduum plus quam trium, og istedetfvr 1742 Aarstallet 1745. Den sidste Forskjel er mærkelig, da La Condamine kom tilbage til Europa i November 1744, og Bouguer i Juni samme Aar; ogsaa Godin forlod Sydamerika allerede i Juli 1744. Den nødvendigste og nyttigste Forbedring af Indskriftens Tal vilde have været den astronomiske Længde af Staden Quito (Humboldt, Recueil d’Observ. astron. T. II. p. 319 -354). Nonets paa ægyptiske Monu- menter indhugne Breder give os et nyere Erempel paa den Fare, der er forbundet med en hoitidelig Perpetuering af falske eller uforsigtigt beregnede Resultater. 61 (S. 140.) Angaaende Tiltrækningens storre Intensitet paa vul- kanske Oer (St. Helene, Ualan, Fernando de Noronha, Ile de France, Guaham, Mowi og Galapagos), undtagen paa Oen Nawak (Lütke x. 240) som en mulig Folge af dens Nærhed ved Ny - Guineas Høiland, j". Mathieu i Delambre, Hist, de rAstronomie au 18>»e siécle p. 701. 62 (S. 140.) Talrige Observationer vise ogsaa midt paa Continen- terne store Uregelmæssigheder i Pendullcengderne, hvilket man tilskriver Local - Atlractivner. (Delambre, Mesure de la Méridienne T. III. p. 548; Biot i Mém. de 1’Académie des Sciences T. VIII. 1829. p. 18 og 23.) Naar man i det sydlige Frankrig og Lombardier gaaer frem i Retning sra Vest mod Ost, saa sinder man, at Tyngdekraften i Bordeaux har fin ringeste Intensitet; men denne vorer hurtig i de mod Ost beliggende Steder, Figeac, Clermont-Ferrand, Mailand og Padua, i hvilken sidstnævnte By Tiltrækningen naaev sit Maximum. Indflydelsen