Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

87 p. 162: „The discovery of the spheroidal form of Jupiter by Cassini had probably directed the attention of Newton to the determination of its cause, and consequently to the investigation of the true figure of the earth“. Cassini bekjendtgjorde rigtignok forst 1691 (Aneiens Mé- moires de FAcademie des Scienses T. II. p. 108) Ouantiteten as Jupiters Fladtrykning (’/is ; men vi vide isokge Lalande (Astron. 3m® éd. T. Ill, p. 335), at Maraldi besad nogle trykte Ark as bet as Cassini paa- begyndte latinske Værk „om Planeternes Pletter", hvoraf man kunde see at Cassini allerede for 1666, altsaa 21 Aar for Newtons Principia ud- kom, kjendte Jupiters Fladtrykning. 59 (S. 140.) Ifolge Bessels Undersøgelse, baseret paa ti Grade- nraalinger, og hvorved han tillige har taget Hensyn til den af Puissant nbfunbne Feil ved Beregningen af de franske Grademaalinger «.Schu- macher, Astron. Nachr. 1841, Nr. 438 S. 116) er den halve store Are as ben elliptiske Rotations-Sphærvide, som nærmest flutter sig til Jordens uregelmæssige Form, 3272077t, 14 (20319662,54 d. F.); den halve lille Are 32(j 113^,33 (20251738,57 d. F.); Fladtrykningen V-»»,i5r; Længden as en Middel-Meridiangrad 57013*, 109 (354052,51 d. F.) nred en Feil af ± 2‘,8403 (± 17,738 d. F. s. Anm. 55, S. 29), hvoraf Længden af en geographisk Miil folger atvære 3807^,23 (23642,97 d. F.). Ved tidligere Combinationer af Grademaalinger varierer Resultatet for Fladtrykningen imellem V302 vg (297: saaledes fandtes den af Walbeck, de formå et magnitudine telluris in demensis arcubus meridiani de- finiendis, '/302,7s i Aarel 1819; af Ed. Schmidt (Lehrbuch der ni a t () c ni. und Phys. Geographie S. V) 1/o»7,48 i Aaret 1829 af syv Grademaalinger. Angaaende store Længde-Forskjels Indflydelse paa Jordens Fladtrykning ved Polerne s. Bibliothéque universelle T. XXXIII. p. 181 og T. XXXV. p. 56, saavelsom Connaissance des temps, 1829, p. 290. (Tils. d. v. s. de Grademaalinger, der ere udførte, give for Fladtrykningen meget forskjelligt Resultat; eller med andre Ord: Jord- krumningen er under de samme Bredegrader ikke allevegne ben samme. S.) — Af Maaneæ quationerne alene fandt Laplace først (Expos, du Syst. du Monde, p. 229), idet han skottede sine Beregninger paa de ældre MaanetMler af Bürg, Fladtrykningen '/so^s i senere, tfølge Burckhardts og Bouvards's Maaneobservationer, 7299,1 (Mécanique celeste T. V. p. 13 og 14). 60 iS. 140). Pendulsvingningerne gave, som almindeligt Resultat as Sabines store Expedition (1822 o g 1823, fra Mquator indtil 80° nordl. Brede) Vs-ss,-,; ester Freycinet, naar man udelader Observa- tionerne paa Ile de France, Guam og Mowi (Maui), 7286,2; ester Foster 289,s; ester Duperrey 7266,4; ester Liitke (Partie nautigue, 1836, p. 332) af II Stationer V-zee. Derimod folger af Observationerne imellem Formentera og Dünkirchen (Oonnaiss. des temps, 1816, p. 330)