Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

91 XVII. p. 563 (On the structure of the internal parts of the Earth and the concave habitated arch of the shell). Halley an ferae bet for Skaberen værdigere, „at Jorden, ligesom et Huus med flere Etager, var beboet baade indvendig og udvendig. For Lys i Huulkuglen vilde der vel ogsaa (p. 576) kunne sorg es paa een eller anden Maade". 66 (©. 144.) Derhen hore de fortræffelige analytiske Arbeider af Fourier, Biot, Laplace, Poisson, Duhamel og Lamo. I sil Værk Theorie mathématique de la Chaleur 1835, p. 3, 428—430, 436 og 521—524 (s. ogsaa Udtoget af La Rive i Bibliothéque universelle de Genéve T. LX. p. 415) har Poisson udviklet en fra Fouriers An- skuelse (Theorie analytique de la Chaleur) ganske afvigende Hypothese. Han benægter, hvad man almindelige« antager, ar Jordens Indre, dens Kjærne, besinder sig i en flydende, glodende Tilstand; han troer, at ved den fra Jorden mod det den omgivende Medium (ZEtheren i Universet) udstraalende Varme de paa dens Overflade forst stivnede Dele ere sunkne ned i Dybden, og al der paa denne Maade er frem- kommet en dobbelt ned- og opad gaaende Strom, som har udjævnet den store Temperaturforskel, der ellers finder Sted ved et fra Over- fladen uskolet fast Legeme. (Tils. Lægges en glodende 18= eller 24- Punds Kanonkugle i Vand, (aa afkoles den meget snart paa Overfladen saameget, at man vil kunne Berøre ben uden at brænde sig; tages ben dernæst op as Vandet og lægges hen i Luften, i hvilken Askølningen skeer meget langsommere, saa vil den snarl atter begynde at giede, hvoraf fremgaaer: at dens Indre ikke alene under hele Erperimentet maae have været glodende, men selv i den Grad, at den ydre askolede Skorpe derved end har kunnet gjenophedes til Modning. S.) Det forekommer den store Geometer sandsynligere, al Jordens endelige Stivningsproces er "begyndt i de dens Midtpunkt nærmeste Lag; Phcrnv- menet as den med Jordlagenes Dybde tiltagende Varme, antager han ikkun at sinde Sted i Jordens Skorpe, men ikke i be dybere Lag, og at det er en Folge af vort Planetsystems Bevægelse i Verdensrummet, hvis enkelte Dele han paa Grund af forsis ellig Stjernevarme (cha- leur stellaire) antager at have hoist forsis ellig Temperatur. Barmen i vore arteftske Bronde skulde altsaa, efter Poisson, være trængt udensra ind i Jordlegemet; dette selv vilde man kunne betragte som en Klippe- blok, der bragtes fra Mquator til een af Polerne, men vel at mærke i saa kort Tid, at den ikke aldeles derved blev askolet. Ligeledes kan man tænke sig, al Blokken ikke har været udsat for Temperaturens Paavirkning under LEquator i saa lang Tid, at den fuldstændig er bleven gjennemtrængl af samme- Saaledes Jorden og hele vort Planetsystem, naar det passerer de forskjellige Regioner. (Sftei^benue Poissons Anskuelse skulde vi altsaa fortiden befinde os i et af Universets meget kolde Regioner eller Rum. - De physiske Tvivl, som man med 7*